
Unge i dag er mere usikre på arbejdslivet end tidligere, og nogle vil med en vis sandsynlighed kæmpe med mistrivsel i større eller mindre grad. Det er afgørende, at de kan bevise deres værd som mennesker gennem deres arbejde.
De unge kommer med nye øjne og har brug for en spilleplade, hvor de kan mestre opgaven. Det er vigtigt at finde deres styrker og se, hvor de har brug for hjælp til opgaverne.
Som leder skal du være opmærksom på dine medarbejderes trivsel og holde løbende dialog. Det kan handle om tydelige rammer, tydelig forventningsafstemning og daglig feedback på, om opgaven er løst godt nok samt hvilke nye opgaver, der skal prioriteres.
Opstår der problemer, som I ikke selv kan løse i virksomheden, anbefaler vi, at du tager fat i skolen eller kommunen, eller jobcentrets fastholdelsesteam.
Hvis din unge medarbejder har udfordringer, som begrænser hans eller hendes arbejdsevne, findes der forskellige ordninger, alt efter om den unge er under uddannelse eller er ordinært ansat, som du kan benytte dig af. Spørg på skolen eller i jobcentret.
Som leder skal du være godt forberedt, da den unge uden erfaring på arbejdsmarkedet som regel ikke kender til normerne på en arbejdsplads.