To kvinder, som arbejder på et hospital, griner

Skab et stærkt netværkog styrk din trivsel

Som leder er det vigtigt at have et stærkt netværk, du kan spejle dig i og sparre med. Det kan udvikle dig professionelt såvel som personligt – og være med til at styrke din trivsel.

BjarneHenningJensen_person-card_800x450--1
Indhold revideret af

Bjarne Henning Jensen

Chefkonsulent og ledelsesrådgiver

Bjarne Henning Jensen er en del af ledelsesrådgiverteamet hos Lederne med mere end 25 års ledelseserfaring fra energi- og cleantech-sektorerne og 15 års erfaring som ventureinvestor. Hans ekspertise spænder over strategisk planlægning, kompetenceudvikling og forandringsledelse.

Senest opdateret 12. maj 2026

Et godt professionelt netværk giver dig plads til refleksion, rum for udvikling og styrker din trivsel.

Når du deler erfaringer, udfordringer og idéer med ligesindede, bliver du både klogere på dig selv og bedre rustet til at træffe beslutninger.

Som leder er det særligt vigtigt, da du kan komme til at finde dig selv i dilemmaer, når du skal tage beslutninger eller have holdninger til de mange daglige situationer, du møder i jobbet.

Herunder får du vores bedste råd til at styrke dit netværk.

Ræk ud og stil dig til rådighed

Et stærkt netværk bygger på gensidighed. Det handler ikke kun om, hvad du kan få, men også om, hvad du kan give.

Ræk ud og inviter nye ind i dit netværk. Introducer folk i dit netværk til relevante kontakter og stil dig til rådighed for sparring.

Den tilgang skaber værdi for både dem i dit netværk og dig selv. Det engagement og den støtte, du viser, skal nok komme tilbage til dig.

Trivselssparring: Passer du på dig selv?

Er din hverdag som leder alt for presset? Få en sparring med en af vores dygtige rådgivere, og få gode råd til at forebygge og håndtere stress.

Brug LinkedIn aktivt

LinkedIn er et godt værktøj til at styrke dit professionelle netværk. Brug derfor det sociale medie aktivt.

Det vil bl.a. sige, at du tager initiativ til at række ud til relevante netværkskontakter, som du kan spejle dig i. Og sæt også gerne tid af til at interagere med dit netværk en gang imellem.

Har du overskud, kan det betale sig at poste dine egne indlæg, så du bliver mere synlig for relevante kontakter og styrker din position i netværket.

Få styr på LinkedIn

Deltag i netværksarrangementer

Ud over at være til stede online, er det vigtigt, at du en gang imellem kommer ud til netværksarrangementer og andre typer professionelle sammenkomster.

Brug arrangementerne til at knytte nye netværkskontakter og vedligeholde de gamle.

Vælg de arrangementer, der passer bedst til dig. Er du fx introvert, kan det være en fordel at vælge mindre arrangementer, hvor der er mere tid til at komme i dybden med færre mennesker.

Når du deltager i fora, der tager brede temaer op frem for snævre firmarelaterede emner, får du både et større udsyn, en mere nuanceret tilgang til beslutninger og en stærkere parathed til at møde forandringer.


Folk_netvker_02_text-image-50_50_576x324

Find et netværk nær dig

Deltag i et fortroligt forum nær dig, hvor du kan sparre med andre ledere. Som medlem har du eksklusiv adgang til en lang række netværk i hele landet.

Vær åben og autentisk

Det kan være fristende kun at vise styrke og selvsikkerhed i professionelle netværkssammenhænge. Men skal du opbygge et stærkt netværk bestående af ægte relationer, er det vigtigt, at du tør vise sårbarhed og autenticitet.

Sårbarhed betyder ikke svaghed. Det betyder, at du tør dele dine udfordringer, erfaringer og tanker åbent og ærligt.

Det skaber tillid, respekt og mere værdifulde samtaler – og over tid varige bånd, som du kan vende tilbage til igen og igen.

Find samtalepartnere, du er tryg ved

Som leder vil du opleve, at medarbejdere og kolleger positionerer sig i forhold til dig, hvilket kan gøre det svært at finde trygge samtalepartnere. Det kan føles ensomt og påvirke din trivsel negativt.

I et professionelt netværk møder du derimod personer, der står udenfor dine daglige udfordringer og derfor kan give ærlig feedback og værdifuld sparring uden interessekonflikter.

Vælg de mennesker, du føler dig tryg ved – eller hvor du tror, du kan skabe en tryg relation. Og husk, at det er okay ikke at matche med alle.

Kom godt videre

Mand_med_rygsk_griner_article-card_576x324

5 skridt til god work-life-balance som leder

God work-life balance handler om at skabe gode arbejdsvaner, så du har tid til både familien, arbejdet og dig selv. Se vores guide til at få en god work-life balance.

Mand i gul vest taler i telefon med hånden i lommen

Sådan håndterer du krydspres som mellemleder

Som mellemleder er du i et krydspres mellem krav oppefra fra ledelsen og behov nedefra fra dine medarbejdere. Selvom det ligger i rollen, kan det slide på både energi og trivsel.

Kvinde med forklæde smiler til kamera på cafe

Motivation og trivsel

Det er vigtigt, at du trives som leder. Vi har samlet alt det, du skal vide om motivation og trivsel her.

Styrk din og dine medarbejderes trivsel med kurser

Kvinde ligger på yogamåtte
Kursus

Træk vejret! – Ro, retning og resultater

Skab mental klarhed, styrk nærvær og stå solidt i pressede situationer som beslutningstager med vores kursus 'Træk vejret!'. 

Kvinde på arbejde i bageri
Kursus

Styrk din ledertrivsel via positiv impact

Skab en bedre balance i din hverdag og styrk din trivsel med regenerativ ledelse. Vores kursus giver dig konkrete tilgange og metoder til at styrke dit lederskab.

Mand_til_mde_article-card_576x324
Kursus

Det personlige lederskab og forandring

Ønsker du at udvikle dit personlige lederskab og få forståelse for, hvordan din kommunikation som leder påvirker dit arbejde? Bliv klogere med vores kursus i personligt lederskab og forandring.

Ofte stillede spørgsmål

BjarneHenningJensen_person-card_800x450--1
Indhold revideret af

Bjarne Henning Jensen

Chefkonsulent og ledelsesrådgiver

Bjarne Henning Jensen er en del af rådgiverteamet i Ledelse, Ledernes enhed for sparring og rådgivning af ledere.

Bjarne har mere end 25 år ledelseserfaring fra en række store danske virksomheder inden for energi- og cleantech-sektorerne og de seneste 15 år været ventureinvestor og her arbejdet med udvikling af teknologiske vækstvirksomheder.

Bjarne har med sine mange år som leder stor viden og erfaring med forretnings- og organisationsudvikling. Hans tre kerneområder er strategisk planlægning, kompetenceudvikling og forandringsledelse. Det er områder, som han dagligt sætter i spil i Lederne.