Aktieoptionerog warrants

Der er en række forhold, du skal være opmærksom på, inden du deltager i et options- eller warrantprogram. Vi gennemgår dem herunder.

1. Læs og forstå vilkårene i det tilbudte options- eller warrantprogram
   Vi anbefaler altid, at du kontakter os for rådgivning, hvis du bliver tilbudt at deltage i et options- eller warrantprogram.
   
   I Lederne rådgiver vi alene om dansk ret. Er dit program reguleret af udenlandsk ret, kan vi som udgangspunkt ikke rådgive om det konkrete program, men dog gerne om de generelle mekanismer og opmærksomhedspunkter i disse ordninger.
2. Undersøg, om der er mulighed for at forhandle de tilbudte vilkår
   Ofte vil du få et såkaldt ”take it or leave it”-tilbud. Hvis du står i den situation, anbefaler vi, at du ikke giver afkald på faste løndele. Det gælder særligt, hvis det program, du får tilbudt, ikke beskytter dig i tilfælde af, du siger op eller bliver fyret.
   
   Hvis der derimod er mulighed for at forhandle om vilkårene, bør du forsøge at forhandle dig frem til vilkår, der beskytter dine rettigheder i good leaver-situationer. Vi anbefaler, at du forsøger at få en aftale på plads, der giver dig de samme vilkår som ordninger, der er etableret før 1. januar 2019 gjorde.
3. Vurdér om – og givet fald hvor meget – du “betaler” for at deltage i programmet
   Deltager du i et options- eller warrantprogram, vil du eventuelt “betale” med en mindre bonuspakke eller manglende lønstigning.
   
   Hvis du betaler for at deltage i programmet, bør du sammenholde den forventede mulige gevinst ved programmet og vilkårene i programmet med ”prisen” for at deltage.
   
   Det er en god idé at være særligt opmærksom på denne afvejning, hvis du overvejer at takke ja til en ordning etableret efter 1. januar 2019, da good leaver-beskyttelsen ikke nødvendigvis dækker, hvis ansættelsesforholdet stopper.

Når du udnytter dine optioner eller warrants – altså enten køber eller tegner aktier eller anparter i virksomheden – har du ikke længere optioner/warrants, men derimod aktier/anparter. Du bliver medejer, også kaldet kapitalejer.

Dit ejerskab over aktierne eller anparterne vil ikke blive reguleret af aktieoptionsloven eller optionsaftalen. Det eneste aktieoptionsloven stadig bestemmer er, at du ikke kan blive pålagt at tilbagesælge aktier/anparter, som du har tilegnet dig til en lavere kurs end markedskurs under ordninger etableret efter 1. januar 2019.

Aktierne eller anparterne vil typisk være reguleret af en ejeraftale. Det vil dog som regel ikke være en ejeraftale, hvis du erhverver aktier i et børsnoteret selskab.

Din ejeraftale

Det er vigtigt at vide, hvad der gælder for dine aktier eller anparter, når du er blevet medejer. Derfor anbefaler vi, at du får en kopi af ejeraftalen udleveret allerede, når I indgår options- eller warrantaftalen. Det er desuden en god idé at søge rådgivning om ejeraftalen hos os.

Ejeraftalen vil typisk indeholde regler for:

• Hvornår du kan blive forpligtet til at sælge dine aktier eller anparter
• Til hvilken pris du skal sælge til
• Kunde- eller konkurrenceklausuler
• Økonomisk straf, hvis du misligholder ejeraftalen eller ansættelsesforholdet.

Inden du takker ja til en aftale, skal du have skriftligt beskrevet i en arbejdsgivererklæring, hvad der gælder for dine optioner eller warrants, hvis du siger op, bliver opsagt eller går på pension.

Dine rettigheder afhænger af, om ordningen er etableret før eller efter den 1. januar 2019, da aktieoptionsloven blev væsentligt ændret pr. denne dato.

Ordninger etableret fra den 1. januar 2019

I 2019 lavede man en markant ændring af aktieoptionsloven, som medførte aftalefrihed. Det betød derfor, at den lovbaserede good leaver-beskyttelse forsvandt.

Det er fortsat et krav i loven, at det fremgår af programmet eller aftalen (arbejdsgivererklæringen), hvad der gælder for dine optioner eller warrants ved ansættelsesforholdets ophør. Men der er altså aftalefrihed for de ordninger om options- og warrangprogrammer, som bliver etableret dag.

Ordninger etableret før den 1. januar 2019

For ordninger, som er etableret før den 1. januar 2019, er årsagen til, at dit ansættelsesforhold ophører afgørende.

Man skelner mellem to scenarier:

1. “Good leaver”-situationer: Hvis du ikke selv siger op, eller er skyld i, at din arbejdsgiver opsiger dig.
2. “Bad leaver”-situationer: Hvis du siger selv siger op, eller er den primære grund til, at din arbejdsgiver opsiger dig.

Du vil være good leaver, hvis:

• Virksomheden opsiger dig, hvor det ikke skyldes din misligholdelse.
• Du fratræder, fordi du har nået pensionsalderen.
• Du siger selv op på grund af virksomhedens grove misligholdelse. Typisk på grund af manglende betaling af løn.

Du vil være bad leaver, hvis:

• Du selv siger op, hvor det ikke skyldes virksomhedens grove misligholdelse.
• Virksomheden opsiger dig på grund af din misligholdelse.
• Virksomheden bortviser dig berettiget.

Konsekvenserne af good leaver og bad leaver

Good leaver:

• Du bevarer alle dine allerede tildelte optioner eller warrants, og du vil kunne udnytte dem som aftalt. Tidspunktet for tildeling er særlig vigtigt for ordninger før 2019-ændringen, da du ikke kan miste allerede tildelte optioner eller warrants som good-leaver.
• Du har krav på at modtage en forholdsmæssig del af tildelingerne svarende til længden af din ansættelse i det pågældende regnskabsår. Fx: Ophører dit ansættelsesforhold tre måneder inden regnskabsårets udgang, hvor du ville have fået tildelt 100 optioner, har du krav på 9/12-dele af tildelingen på de 100 optioner, da du har været ansat i 9 ud af 12 måneder i det pågældende regnskabsår.

Bad leaver:

• Du mister alle ikke-udnyttede optioner eller warrants uden at have krav på kompensation.
• Din ret til fremtidige tildelinger bortfalder.
• Du kan kun udnytte eventuelt modne optioner eller warrants i løbet af din opsigelsesperiode.