Når verdenssituationen pludselig ændrer sig igen og igen, fylder gule bjælker og breaking news overalt i dagspressen. Du og dine medarbejdere bliver derfor bombarderet med nyheder, der tit understreger usikkerheden og er med til at skabe frygt for fremtiden.
Her er et centralt element i god ledelse at berolige medarbejderne. Gør dem trygge ved at orientere om, at ledelsen forholder sig roligt og har styr på håndteringen af de skrækscenarier, der fylder i samfundet. Selvom transparens altid er vigtig, hvis en konkret krise bryder ud, så er unødvendige spekulationer og frygt ikke gavnligt for hverken det mentale helbred eller arbejdsindsatsen.
En uundgåelig del af lederjobbet er naturligvis også, at du kan blive nødt til at afskedige medarbejdere. Det kan skabe utryghed i resten af teamet, som kan frygte, at de også vil blive fyret. Her har du også en opgave i at skabe ro og tryghed – og vise med både ord og handling, at situationen er stabil. Vær synlig og tilgængelig og fortæl dine medarbejdere, at de er værdsatte, nødvendige og en del af fremtiden. Det er med til at fastholde deres motivation – og deres lyst til at blive i virksomheden.
Gode råd til opsigelse med omtanke og respekt