En opsigelse kan være en stor forandring både arbejdsmæssigt og privat. Få din opsigelse til et juridisk tjek, tjek dit opsigelsesvarsel og få hjælp og rådgivning hvis du er blevet opsagt eller selv har sagt op.
Som medlem af Lederne kan du få juridisk rådgivning om ferie, barsel, sygdom eller andet i din ansættelse. Skriv til os, og få svar fra os inden for 24 timer på hverdage.
Hvis du vil sige dit job op, er det en god idé at gøre det på en respektfuld måde, uanset årsagen til din beslutning.
Dit opsigelsesvarsel afhænger af flere ting. Det er fx afgørende, hvilken kontrakt du er ansat på, hvor længe du har været på arbejdspladsen, og om det er dig eller din arbejdsgiver, der tager beslutningen.
Du kan som hovedregel godt blive opsagt uden en advarsel. Hvis din opsigelse er usaglig, eller du bliver bortvist, anbefaler vi, at du kontakter os for juridisk rådgivning.
Vi anbefaler, at du kontakter Lederne med det samme, når du modtager din opsigelse. Det skyldes, at der kan gælde en 14 dages frist ved opsigelse eller bortvisning.
Din arbejdsgiver skal overholde gældende lov. Du skal være opmærksom på, at du ikke accepterer et opsigelsesvarsel, der er kortere, end det du har krav på. Vi anbefaler, at du sender din opsigelse til os, hvis du er i tvivl, om dine rettigheder bliver overholdt.
Du søger om dagpenge ved at melde dig ledig på jobnet.dk og udfylde en ledighedserklæring på Mit Lederne den første dag, du er ledig.