Guide til ledelseskommunikationi usikre tider

Få gode råd og konkrete værktøjer til at kommunikere svære budskaber

BjarneHenningJensen_person-card_800x450--1
Indhold revideret af

Bjarne Henning Jensen

Chefkonsulent og ledelsesrådgiver

Bjarne Henning Jensen er en del af ledelsesrådgiverteamet hos Lederne med mere end 25 års ledelseserfaring fra energi- og cleantech-sektorerne og 15 års erfaring som ventureinvestor. Hans ekspertise spænder over strategisk planlægning, kompetenceudvikling og forandringsledelse.

Senest opdateret 12. maj 2026

Når verden forandrer sig hurtigt, bliver kommunikationen til dine medarbejdere endnu vigtigere – og endnu mere udfordrende.

Som leder kan du stå i situationer, hvor du skal overbringe svære budskaber til hele medarbejdergruppen eller tage én-til-én-samtaler, hvor følelser og modstand kan spille ind. Og skal det ske i en kontekst af usikkerhed, er kravene til præcis, rettidig og betryggende kommunikation større end normalt. 

I denne guide får du en praktisk tilgang til, hvordan du kan planlægge og gennemføre både fælleskommunikation og én-til-én-dialog. Du får råd, eksempler og konkrete værktøjer, så du kan levere dit budskab klart, skabe tryghed og håndtere de reaktioner, der følger med.

Guiden er udviklet i samarbejde med ledelsesrådgiver Bjarne Henning Jensen, der har mange års erfaring som leder. 

Sådan kommunikerer du som leder i usikre tider

Når du orienterer flere medarbejdere

  • Giv alle præcis samme budskab for at undgå misforståelser og spekulationer
  • Rammesæt kommunikationen med klare svar på hvad, hvem, hvorfor og hvordan
  • Hold budskabet kort, præcist og konsekvent – og sig det samme hver gang
  • Vælg tidspunkt og format med omhu, så du har medarbejdernes fulde opmærksomhed
  • Anerkend de følelser og reaktioner, der opstår – også når de viser sig som tavshed

Når du afholder en én-til-én-samtale

  • Forbered budskabet i få, klare sætninger og vær tydelig om formålet
  • Tænk over mulige reaktioner og hvordan du vil håndtere dem
  • Vær bevidst om din rolle og om du taler opad, nedad eller til siden
  • Skab en respektfuld dialog, lyt aktivt og hav fokus på løsninger
  • Følg op på samtalen og brug erfaringerne til at styrke dit lederskab

Ofte stillede spørgsmål om ledelseskommunikation i usikre tider

BjarneHenningJensen_person-card_800x450--1
Indhold revideret af

Bjarne Henning Jensen

Chefkonsulent og ledelsesrådgiver

Bjarne Henning Jensen er en del af rådgiverteamet i Ledelse, Ledernes enhed for sparring og rådgivning af ledere.

Bjarne har mere end 25 år ledelseserfaring fra en række store danske virksomheder inden for energi- og cleantech-sektorerne og de seneste 15 år været ventureinvestor og her arbejdet med udvikling af teknologiske vækstvirksomheder.

Bjarne har med sine mange år som leder stor viden og erfaring med forretnings- og organisationsudvikling. Hans tre kerneområder er strategisk planlægning, kompetenceudvikling og forandringsledelse. Det er områder, som han dagligt sætter i spil i Lederne.