5 trin til god work-life-balance som leder

En god work-life-balance starter med, at du får et overblik over din tid.

Du kan fx opdele din tid i arbejdstid, familietid og egentid. Lav et ugeskema, hvor du udfylder:

• Arbejdstid: hvor du arbejder, inklusive transport til og fra arbejde.
• Familietid: hvor hus, hjem og familie har prioritet.
• Egentid: hvor du sover, træner, dyrker hobbyer eller bare vil være dig selv.

Det overblik kan hjælpe dig med at vide, om det er arbejde, familie eller dig selv, du bør prioritere på et givent tidspunkt. Det giver derfor også en idé om, hvorvidt du er i gang med det rigtige.

Med et overblik kan du få en idé om, hvor du kan søge aflastning. Det kan fx være, at du kan få mere tid til din familie eller en hobby ved at arbejde hjemme et par dage og dermed spare transporten. Eller du kan kombinere din transporttid med din træning ved at cykle eller løbe til eller fra arbejde.

Konstante forstyrrelser i form af hasteopgaver, SMS’er, mails og opkald i løbet af dagen er årsag til, at mange ledere må arbejde over eller tage arbejdet med hjem.

Det er derfor vigtigt, at du finder en balance mellem at være tilgængelig uden at være på hele tiden. Det gør du ved, at:

• Holde din kalender synlig og opdateret, så kolleger og medarbejdere altid kan se, hvornår du er ledig, optaget eller ude af huset.
• Altid have din telefon tændt, men kun besvare opkald, hvis du har tid. Lad SMS’er ligge, til du har et passende tidspunkt, hvor du kan svare. Vigtige opkald bliver som regel fulgt op med et nyt forsøg eller en SMS.
• Afsætte få faste tidspunkter om dagen til mails, fx morgen og eftermiddag. Læs, svar og luk derefter programmet, så du kan arbejde uforstyrret i mellemtiden.

Afbrydelser, hasteopgaver, forsinkelser og møder er alt sammen med til, at du som leder kan opleve, at du ikke når det, du havde ønsket. Det kan resultere i aftenarbejde, tid væk fra familien, manglende tid til dig selv eller for lidt søvn – en work-life-ubalance.

Løsningen er god selvledelse. Du skal strukturere din arbejdsdag. Brug fx din kalender til at lave timeslots, hvor du har fokustid til at løse dine opgaver.

Sørg for at være realistisk med din tid. Det kan være en god idé kun at planlægge én opgave, du skal løse inden frokost, og én opgave, du skal løse efter frokost.

Har du store opgaver, bør du nedbryde dem i små delopgaver og løse én ad gangen, så du gør det færdigt, inden du kaster dig over noget nyt.

En central opgave som leder er at skabe følgeskab, så dine medarbejdere finder mening og interesse i at løse opgaverne.

Det gør du ved at være involverende og kommunikerende om jeres opgaver og resultater, så dine medarbejdere får lejlighed til at byde sig til og føle sig anerkendte.

I en travl hverdag kan det dog være nemt at glemme den primære ledelsesopgave, og i stedet kan ”sagsbehandling” og driftsopgaver kommer til at tage over. Det kan være, at du selv besvarer mails, retter detaljer i en rapport eller bruger lang tid på at sætte dig ind i substansen i en medarbejders opgave.

På den måde bruger du din tid på opgaver, som egentlig tilhører dit team – og ikke på ledelsesopgaverne, som kun du kan løse.

Derfor bør du:

• Sætte en grænse (fx 10 minutter) for hvor meget en sagsbehandlingsopgave må fylde.
• Aldrig påtage dig en driftsopgave alene – men altid blot støtte den medarbejder, der ejer opgaven.
• Parkere opgaver, som dine medarbejdere ikke har tid til at løse her og nu, i stedet for selv at tage over på dem.

Brug den frihed, lederrollen har givet dig. Sørg for, at der er balance mellem opgaver og ressourcer, og tag dialogen opad i organisationen, når balancen ikke hænger sammen. På den måde undgår du, at overfyldte hverdage bliver normalen.

Til sidst er det vigtigt, at du fastholder dine gode hverdagsrutiner med overblik, struktureret selvledelse, fokustid og præcis opgaveprioritering.

Når det først er blevet til gode vaner, vil du ikke bare opleve at få bedre work-life-balance. Du vil også udstråle et overskud, som dine medarbejdere bemærker og lader sig inspirere af.