Det er en svær situation at være ramt af stress. Her har vi samlet de spørgsmål om stress, vi oftest får fra vores medlemmer.
Du skal som udgangspunkt sygemelde dig til din arbejdsgiver så tidligt som muligt på første sygedag. Det er vigtigt, at du følger de retningslinjer, der er på din arbejdsplads. Der er som regel faste procedurer for, hvordan du sygemelder dig, som står i personalehåndbogen eller i din ansættelseskontrakt.
Ja, du har ret til løn, hvis du er ansat som funktionær. Husk at orientere din arbejdsgiver om din sygemelding.
Din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer, at du er syg. Hvilken form for dokumentation, der er relevant, afhænger af din konkrete situation. Det kan f.eks. være:
Nej, din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Du behøver kun at oplyse, at du er syg og du behøver kun at dokumentere det, hvis din arbejdsgiver beder om det. Udgiften til denne dokumentation betales af arbejdsgiveren. Din læge vil heller ikke skulle oplyse, hvad du fejler.
Nogle gange vil det dog være nemmere for dig, at din arbejdsgiver kender til din sygdom. På den måde kan din arbejdsgiver lettere tage de nødvendige hensyn, hvis du er stresssygemeldt. Men du bestemmer selv, om du vil dele detaljerne eller ej.
Du skal også overveje, hvad du fortæller dine omgivelser. De har brug for at vide, hvad de skal gøre, når de ikke kan få fat i dig.
Hvad vil du for eksempel skrive på dit automatiske e-mail-svar eller indtale som besked på din telefonsvarer? Afstem også med din arbejdsgiver, hvad der skal meldes ud i afdelingen/organisationen ift. dit fravær.
Der er ikke regler for, hvor længe du har ret til at være syg, men ved langvarig sygdom er der risiko for, at dit fravær påvirker driften af virksomheden i en grad, som din arbejdsgiver ikke er forpligtet til at kunne håndtere. I sådan et tilfælde kan din arbejdsgiver opsige dig.
Derudover kan du have 120-dagesreglen aftalt i din kontrakt. Hvis det er tilfældet, kan du blive opsagt med et forkortet varsel på en måned, hvis du har været syg i 120 dage inden for en periode på 12 måneder.
Nej, din sygemelding gælder, indtil du er rask. Men det er vigtigt at holde kontakten med arbejdspladsen. Enten med din leder, en kollega, HR eller en tillidsvalgt.
Med stress kan det være svært at vurdere, hvornår du er klar til at komme tilbage på arbejdet. Din behandler – fx din læge eller psykolog – kan hjælpe dig med at vurdere hvornår og hvordan, du kan komme tilbage.
Det er også vigtigt at være i løbende dialog med din arbejdsplads og kommunen, så du kan komme godt tilbage. Man starter langsomt op efter en stress sygemelding, med begrænsede opgaver og begrænset arbejdstid, der så løbende kan trappes op. Vær opmærksom på, at det er normalt, at en optrapningsplan løbende skal justeres og nogle gange skal timetallet ned igen.
Din arbejdsgiver kan bede om en varighedserklæring eller en mulighedserklæring, hvis din sygdom er af længere varighed.
Hvis du er syg i mere end 14 dage, har din arbejdsgiver ifølge Funktionærloven ret til at bede om uddybende oplysninger om, hvor længe din sygdom fortsat vil vare. Det kan enten være i form af en erklæring fra din læge eller en speciallæge, du selv vælger.
Du er forpligtet til at fremskaffe varighedserklæringen så hurtigt som muligt. Hvis din arbejdsgiver har fastsat en tidsfrist for at modtage erklæringen, skal du så vidt muligt overholde den.
Da der ofte er lang ventetid hos speciallæger og andre behandlere, vil det dog ikke altid være muligt at overholde fristen. I den situation er du forpligtet til at give din arbejdsgiver besked om, hvornår han eller hun kan forvente at få erklæringen.
En sygefraværssamtale indebærer, at du taler med din arbejdsgiver om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Der er forskellige regler omkring sygefraværssamtaler og mange virksomheder har også procedurer for hvornår lederen skal tale med en sygemeldt medarbejder. Stresssygemeldinger er ofte længerevarende, hvorfor du også vil blive kontaktet af din kommune.
Det er en god idé, at du forbereder dig til sygefraværssamtaler. Din forberedelse kan give dig overblik over, hvilke emner, der er vigtige for dig at tale om, og hvilke spørgsmål du gerne vil have afklaret i samtalen.
Du kan lade dig inspirere af følgende ting, som du og din arbejdsgiver bør komme ind på i forbindelse med en stressrelateret sygemelding:
Det anbefales at man starter på nedsat tid når man kommer tilbage fra en stresssygemelding. Man starter med et par timer om dagen et par gange om ugen og er delvis raskmeldt. Når du er klar, skal der laves en plan for hvor mange timer du skal arbejde på hvilke ugedage og hvordan I planlægger at trappe op.
Du kan også aftale med din arbejdsgiver, at I udfylder en mulighedserklæring eller en fastholdelsesplan, som inddrager din læges vurdering, se nedenfor. Det er altid vigtigt at tale med din læge eller din behandler om hvornår du er klar til at komme tilbage og hvordan du kommer bedst tilbage.
Mange sygemeldte oplever arbejdet som én stor grumset masse af vanskelige og uoverskuelige opgaver og krav. Det er derfor en god idé at skabe et systematisk overblik over, hvilke opgaver, som du føler, er overkommelige at løse i den første periode efter opstart. Det kan du fx gøre ved at opdele opgaverne i grønne, gule og røde opgaver.
Overvej, om der er nogle grønne opgaver i afdelingen, som du kan løse, selv om de normalt ikke er en del af dine opgaver. Nogle sygemeldte oplever røde eller gule arbejdsopgaver, som de mest attraktive at starte op med, da det er den slags arbejdsopgaver, de brænder for og identificerer sig med. Her er det vigtigt, at du husker dig selv på, at det kun er i en periode, at du skal varetage mindre komplicerede arbejdsopgaver.
Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en personlig samtale senest fire uger fra din første sygedag. Her kan din leder, din arbejdsgiver eller HR deltage. Du har mulighed for at tage en bisidder med. Det vil typisk foregå på arbejdet, men der er ingen formkrav, så I kan også tage det på telefonen eller et neutralt sted. Formålet er at få en status på din sygdom og tage en dialog om, hvornår du forventer at du kan vende tilbage til arbejde.
Din arbejdsgiver kan indkalde dig til en mulighedssamtale ved kort eller længerevarende sygefravær. Samtalen har til formål at afdække mulighederne for, at du kommer tilbage i arbejde.
Til mulighedssamtalen skal I lave en mulighedserklæring, som beskriver:
Når I har udfyldt denne del af mulighedserklæringen, skal din læge udfylde resten med en lægefaglig vurdering af det, du og din arbejdsgiver er nået frem til.
Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med rimeligt varsel (kan være med en dags varsel). Du har pligt til at deltage i samtalen. Hvis du ikke kan deltage fysisk, kan samtalen holdes telefonisk.
Styrk dit psykologiske immunforsvar og evnen til fokus og kontrol med vores kursus i mindfulness. Du får et mentalt træningsværktøj, der styrker din evne til at lede dig selv og andre mennesker.
Hvis du er syg og ikke forventer, at du kan vende tilbage til dit arbejde inden otte uger fra din første sygedag, kan du sammen med din arbejdsplads udarbejde en fastholdelsesplan.
Planen er et værktøj, som du og din arbejdsgiver kan benytte jer af til at beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.
Det er en udbredt misforståelse, at du er beskyttet mod opsigelse, mens du er sygemeldt. Du kan godt blive opsagt, selvom du er fraværende på grund af sygdom.
Er du ansat som funktionær, kan du beregne, hvor langt dit opsigelsesvarsel er. Vær opmærksom på, at du kan blive opsagt med et forkortet varsel på en måned, hvis din kontrakt indeholder den såkaldte 120-dagesregel.
Det er ikke et krav, at du ligger i sengen, når du er sygemeldt, så du må gerne være udenfor og lave almindelige dagligdagsting. Men tænk over, hvilke signaler du sender, og hvad du deler på dine sociale medier.
