Hvornår: Når du siger op.
Det er en god ide, at du laver en skriftlig opsigelse på mail, som du får din leder til at kvittere for. På den måde har du din dokumentation i orden. Det er dit ansvar, at din arbejdsgiver får besked om din opsigelse i rette tid, i forhold til dit opsigelsesvarsel.
Sådan sender du en skriftlig opsigelse – trin for trin:
- Send en mail til din nærmeste leder
Sæt jeres HR-afdeling på cc, hvis I har sådan en. Hvis du ikke kan få fat i din nærmeste leder, skal du sende din opsigelse til din leders leder.
- Husk de væsentligste oplysninger
I din skriftlige opsigelse skal du huske at skrive:
Dato for din opsigelse
Hvornår du har sidste arbejdsdag
At du gerne vil modtage en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af din opsigelse
Hvis du holder ferie i din opsigelsesperiode og hvilke datoer
Du bestemmer selv, om du vil formulere en grund til din opsigelse eller om du vil uddybe eller beklage. Husk den gode tone i din skriftlige opsigelse. På den måde undgår du dårlig stemning den sidste tid i dit job.
Din opsigelse kan se sådan ud:
Kære (Indsæt navnet på din leder)
Jeg opsiger i dag d. xx/xx 20xx min stilling som (indsæt eventuelt stillingsbetegnelse), og jeg fratræder derfor min stilling med udgangen af (indsæt måned).
Min sidste arbejdsdag bliver derfor xx/xx 20xx.
Venlig hilsen (Indsæt dit navn)