Mand i gul vest taler i telefon med hånden i lommen

Sådan håndterer du krydspressom mellemleder

Som mellemleder er du i et krydspres mellem krav oppefra fra ledelsen og behov nedefra fra dine medarbejdere. Selvom det ligger i rollen, kan det slide på både energi og trivsel.

Signe_toennesen_contact_banner_800x450
Indhold revideret af

Signe Tønnesen Bergmann

Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent

Signe har arbejdet med arbejdsmiljø og ledelse gennem mere end 20 år. Hun har især fokus på stress, mentalt helbred og hvordan ledere skaber et godt arbejdsmiljø for både sig selv og medarbejderne.

Senest opdateret 12. maj 2026

Du skal som mellemleder håndtere et krydspres. Det kan være, at du oplever krav oppefra i organisationen omkring rammer, effektivitet og resultater, og behov nedefra omkring realiteter, overbelastning og mening.

I mange tilfælde kan krydspresset mellem ledelsen og dine medarbejdere være sundt og udviklende for dig som leder. Men det kan også skabe mistrivsel, hvis det begynder at tære på din energi og dit overskud.

Lær de typiske tegn at kende, og få syv gode råd til at håndtere krydspres som mellemleder.

Typiske tegn på usundt krydspres

Det usunde krydspres opstår typisk, hvis du oplever:

  • Back-to-back-møder uden plads til forberedelse, refleksion og implementering.
  • En følelse af aldrig at gøre det godt nok.
  • At kommunikere uklart, udskyde beslutninger eller overkompensere.
  • Overspringshandlinger frem for reelle handlinger.
  • At trække dig fra både din chef og dit team.
  • Tab af trivsel og arbejdsglæde.
  • Mangel på søvn og overskud.

Det at kunne identificere disse mønstre er første skridt til at tage hånd om din trivsel i mellemlederrollen.

Trivselssparring: Passer du på dig selv?

Er din hverdag som leder alt for presset? Få en sparring med en af vores dygtige rådgivere, og få gode råd til at forebygge og håndtere stress.

1. Vær tydelig og sæt klare rammer

Som mellemleder kan du ofte føle, at du skal løse alt. Det er sjældent realistisk. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest får afklaret og rammesat dit handlerum sammen med din chef.

Afklar med din chef, hvad der er vigtigst lige nu, og hvad der kan vente. Overvej at indvie dit team i dine beføjelser, så de ved, hvad du kan beslutte, og hvad du ikke kan påvirke.

Tydelig kommunikation og klare rammer er vejen frem.

2. Skab psykologisk tryghed

Det er din opgave som leder at skabe psykologisk tryghed for dine medarbejdere.

Psykologisk tryghed i teamet er vigtigt, da det giver dine medarbejdere mod til at sige deres ærlige mening, stille spørgsmål, bringe nye idéer på banen eller dele udfordringer tidligt, før de vokser sig store.

Det giver dig som leder et bedre grundlag for at handle i tide, justere retningen og skabe læring i teamet.

Psykologisk tryghed opstår, når I som team kommunikerer åbent om prioriteringer, dilemmaer, fejl og succeser. Dygtig ledelse er med andre ord også at fremstå menneskelig frem for fejlfri – uden at du fralægger dit ansvar.

Web_576x324_Ledertrivsel_eksperter

Stop stress før det starter

Få konkrete værktøjer til, hvordan du forebygger stress hos dig som leder i vores onlineuddannelse.

3. Brug en sparringspartner

4. Beskyt din tid og energi

Det kræver overskud at lede andre. Det er derfor vigtigt, at du beskytter din egen tid og energi i hverdagen. Det kan du bl.a. gøre ved at:

  • Indlægge mikropauser og refleksionstid i kalenderen.
  • Stille dig kritisk overfor de møder, du bliver indkaldt til. Giver det mening, at du deltager? Er der en klar agenda?
  • Indføre vaner som fast mailtid eller kontortid.

Skab en god work-life-balance som leder

  • Farvelæg din kalender, opdelt i dine vigtigste ansvarsområder
  • Book dig selv, enten dagligt eller ugentligt, til ”egen tid”, så du har tid sat af til refleksion og til at få overblik.
  • Læg luft ind før og efter møder i din kalender.
  • Opdel opgaver i forhold til, hvor vigtige de er, og hvor meget de haster, fx ved hjælp af Eisenhower-matrix.

5. Led opad og til siden – ikke kun nedad

Som mellemleder kan du forme mange beslutninger og initiativer ved at være god til at lede opad og til siden.

Brug din 1:1 med din chef til at sparre, prioritere og afstemme de vigtigste opgaver – og ikke kun til at aflægge status.

Din chef er en vigtig sparringspartner, der kan hjælpe dig med at nå dine mål, bane vejen for dig og teamet, sikre de nødvendige ressourcer og støtte dig i at lede til siden og samarbejde på tværs med andre ledere.

Det er derfor afgørende, at du klæder din chef på med fakta og indsigter, der er nødvendige for at forstå teamets styrker, udfordringer, motivation, arbejdsmængde, manglende kompetencer mm.

Husk også at dele de succeser, som fortjener at blive delt videre op i organisationen.

6. Brug relationerne i dit team strategisk

Brug tid på at lære dit team at kende. Hvad motiverer? Hvilke bekymringer er der? Hvad er de uformelle strukturer? 

Når du ved, hvem de uformelle ledere er (hvem lytter de andre til, og hvorfor), kan du med fordel engagere dem, så du kan bruge dem som vigtige medspillere i at skabe retning, ejerskab og følgeskab i det daglige.

7. Stop op og reflektér løbende

Når du oplever krav fra flere sider, og tempoet er højt, er det en god idé at tage sig tid til at stoppe op og reflektere. De små mikropauser hjælper dig med at genfinde retning og balance.

Behovet er ofte størst, når tiden er knap. Det behøver derfor ikke at være lange pauser eller dybe analyser. Du kan ofte nøjes med at stille dig selv et par enkle spørgsmål, der skaber klarhed i krydspresset.

Spørg fx dig selv:

  • Hvad er min vigtigste rolle i dag?
  • Hvilke krav giver mening at efterleve? Og hvilke kan eller bør jeg udfordre?
  • Hvad ville jeg råde en kollega til i samme situation?

Gør du det til en vane at indlægge små refleksionspauser, vil du blive bedre til at navigere i krydspresset uden at miste dig selv.

Styrk din og dine medarbejderes trivsel med vores kurser

En kvinde med krøller smiler
Kursus

Psykologisk tryghed

Frem præstationer, proaktivitet og et trygt, bæredygtigt arbejdsliv. I vores kursus får du metoder og værktøjer til at skabe psykologisk tryghed i dit team.

Kvinde på arbejde i bageri
Kursus

Styrk din ledertrivsel via positiv impact

Skab en bedre balance i din hverdag og styrk din trivsel med regenerativ ledelse. Vores kursus giver dig konkrete tilgange og metoder til at styrke dit lederskab.

Mand_i_toget_article-card_576x324
Kursus

Stå stærkere som leder

Styrk din ledelse med fokus på personligt lederskab, mental robusthed og trivsel. Du får konkrete værktøjer til at skabe varige, positive forandringer for dig selv og dit team.

Kom godt videre

Kvinde med krøller på kontor

Skab dit drømmejob

Har du mistet gejsten i dit job? Tag styring og form dit job, så det passer til dig. Få vores bedste råd til, hvordan du selv skaber et drømmejob og arbejdsliv, du er glad for.

Fædre krammer deres barn

Pas på dig selv

Det er vigtigt, at du trives, for at kunne lykkes i dit lederjob. Få vores 10 bedste råd til, hvordan du passer godt på dig selv og din trivsel.

To kvinder, som arbejder på et hospital, griner

Skab et stærkt netværk og styrk din trivsel

Som leder er det vigtigt at have et stærkt netværk, du kan spejle dig i og sparre med. Det kan udvikle dig professionelt såvel som personligt – og være med til at styrke din trivsel.

Ofte stillede spørgsmål

Signe_toennesen_contact_banner_800x450
Indhold revideret af

Signe Tønnesen Bergmann

Arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent

Signe Tønnesen Bergmann er arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent i politik og presse. Hendes ansvarsområder er politisk varetagelse af Ledernes interesser indenfor arbejdsmiljø, trivsel og sundhed, fx stress, hybridt arbejde og sundhedsfremme. Hun har været ansat i Lederne siden 2000 og arbejder med at varetage Ledernes interesser i råd, nævn og udvalg, bl.a. bestyrelsen i Cabi, Arbejdsmiljøforskningsfonden og Arbejdsmiljøklagenævnet.

Signe har arbejdet med arbejdsmiljø og ledelse gennem mere end 20 år og har gennem sine mange år på området opnået stor viden og erfaring med alle aspekter af arbejdsmiljø og hvordan ledere skaber et godt arbejdsmiljø. Dog med særlig fokus på stress og mentalt helbred og lederens eget arbejdsmiljø. Hun har også en særlig interesse og viden om forskning inden for feltet.