Forebyg stress– spot symptomerne

Du kan forebygge stress, når du kender symptomerne – og dine egne reaktionsmønstre. Læs hvordan stress opstår, og hvordan du kan forebygge det.

Stress opstår, når du befinder dig i en situation, der kræver mere af dig, end du umiddelbart kan håndtere.

Kroppen forsøger at hjælpe dig med at håndtere situationen ved at udløse stresshormoner som kortisol og adrenalin for at fragte mere energi til musklerne, samtidig med at der sker et fald i lykkehormonet serotonin.

Når det sker, vil du kunne opleve:

Hjertebanken
Åndedrætsbesvær
Svedige håndflader
Anspændthed
Muskelspændinger

Faldet i serotonin betyder:

At du kan blive i dårligere humør
At du mister appetitten
At du bliver mere irritabel, bange og opfarende.

Kroppen fokuserer nu på at samle al din energi, så du kan håndtere den krævende situation.  Stresshormonerne sørger derfor for, at andre funktioner i kroppen ’lukker ned’, så de ikke bruger unødig energi. Det gælder f.eks. fordøjelsen, organer og faktisk også din hjerne.

Det kan over tid betyde, at du bliver dårligere til at:

Huske og koncentrere dig
Prioritere dine arbejdsopgaver

Kroppen udløser stresshormonerne for at hjælpe dig over den krævende situation. Din krop kommer altså i ubalance i den gode sag tjeneste. Men kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser.

Det er derfor vigtigt, at du passer ekstra godt på dig selv og hjælper din krop til at slappe af og restituere i de perioder, hvor du er presset.

Pas godt på dig selv som leder

Forskellen på kortvarigt og langvarigt stress

Kortvarig stress

Vi oplever alle kortvarig stress gennem et helt liv. Kortvarig stress er den form for belastning, vi kan opleve, når en situation presser os og vores krop bringes i alarmberedskab.

Den kortvarige belastning aktiverer vores autonome nervesystem, som pumper stresshormoner ud i kroppen. Det er en naturlig og sund reaktion, der gør os i stand til at agere hensigtsmæssigt i den pågældende situation.

Kortvarig stress er sjældent skadeligt for os, da den ophører igen. På den måde får vi tid til at restituere og komme os over belastningen.

En oplevelse af kortvarig stress kan f.eks. være en hektisk dag, hvor vi har for meget om ørene. Det kan også være en arbejdsuge med for mange opgaver og mange stramme deadlines, men hvor vi kan slappe af og samle energi i weekenden, når vi har fået fri.

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når den kortvarige stresstilstand bliver permanent. I de tilfælde får krop og psyke ikke ro til at finde tilbage til et normalt, stabilt leje – og det kan have omfattende konsekvenser.

I arbejdslivet udvikler langvarig stress sig typisk som følge af belastende situationer. Det kan f.eks. skyldes:

At vi udsættes for større krav, end vi har ressourcer til, fx har mere arbejde, end vi kan nå eller sværere opgaver end vi kan løse
Langvarige eller svære konflikter, mobning, chikane
At vi frygter for vores jobsikkerhed
At vores arbejdsforhold eller -opgaver hele tiden forandrer sig eller er uklare.

Langvarig stress vil næsten altid være skadeligt, da kroppen ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Det kan derfor medføre alvorlige følgesygdomme.

Det er derfor vigtigt, at vi lærer os selv at lytte aktivt til vores kroppe og acceptere de grænser, vi hver især har.

Hvem kan hjælpe dig?

Hvis du står i en situation, hvor du har brug for at tale om din trivsel, er det godt at tale med personer, du har tillid til. Det kan være din nærmeste familie, en god ven, din chef eller en kollega, som vil være gode at tale med.

Kontakt din egen læge

Hvis du føler dig stresset og genkender nogle af stresssymptomerne, bør du kontakte din egen læge. Det er også din læge, som kan henvise dig til speciallæger eller psykolog, ligesom det er det din læge, der også vurderer, om du eventuelt skal sygemeldes.

Sundhedsforsikring

Mange virksomheder har en sundhedsforsikring, som dækker behandling og psykologhjælp for ansatte. Undersøg derfor, om du har en sundhedsforsikring eller en pensionsordning, som kan hjælpe dig, og hvad den dækker.

Medlem af Lederne?

Hvis du er medlem af Lederne, har du mulighed for at få en Trivselssparring med en ledelsesrådgiver. En Trivselssparring tager altid udgangspunkt i din situation.

Mere om din trivsel

Stresstest

Hvordan har du det egentlig? Det er vigtigt, at du trives i dit lederjob. Tag vores stresstest og få et øjebliksbillede af, hvordan du har det.

Kvinde_drikker_kaffe_article-card_576x324

Er du blevet syg med stress?

Det er svært at være ramt af stress. Bliv guidet igennem, hvad du skal gøre ift. din arbejdsplads og i forhold til andre, der kan hjælpe.

Hyppige spørgsmål om stress

Det er en svær situation at være ramt af stress. Her har vi samlet de spørgsmål om stress, vi oftest får fra vores medlemmer. 

Styrk din ledertrivsel

Kvinde_mand_med_computer_article-card_576x324

Kursus

Ledelse i praksis

Få indblik i din ledelsesstil og dine kompetencer på vores ledelseskursus. Du kommer også til at arbejde med personaleledelse og konflikthåndtering.

Kursus

Styrk din ledertrivsel via positiv impact

Skab en bedre balance i din hverdag og styrk din trivsel med regenerativ ledelse. Vores kursus giver dig konkrete tilgange og metoder til at styrke dit lederskab.

Kursus

Mindfulness for ledere

Styrk dit psykologiske immunforsvar og evnen til fokus og kontrol med vores kursus i mindfulness. Du får et mentalt træningsværktøj, der styrker din evne til at lede dig selv og andre mennesker.

Spørgsmål og svar om min trivsel som leder

Hvad er konsekvenserne af stress?

Stress kan have en række negative konsekvenser, både fysisk og mentalt. Det kan føre til symptomer som udmattelse, søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, samt fysiske problemer som hovedpine, muskelspændinger og fordøjelsesproblemer. Langvarig stress kan også øge risikoen for alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdomme, angst og depression.

DE MEST STILLEDE SPØRGSMÅL OM STRESS

Hvornår skal man melde sig syg med stress?

Hvis stress begynder at påvirke din evne til at fungere på arbejdet eller i dit daglige liv, og hvis du oplever alvorlige symptomer som: vedvarende hovedpine eller migræne, træthed eller udmattelse, selv efter hvile, humørsvingninger, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsproblemer, hyppige infektioner, angst, depression eller fysiske sundhedsproblemer, bør du søge læge og eventuelt melde dig syg.

HVIS DU BLIVER SYG MED STRESS

Hvordan skabes trivsel på arbejdspladsen?

Trivsel på arbejdspladsen kan skabes ved at fremme en kultur, hvor der er fokus på vigtigheden af arbejdstageres mentale og fysiske sundhed. Det kan ske ved at fremme balance mellem arbejde og privatliv, tilskynde til og udøve åben kommunikation og konfliktløsning, og ved at sikre støtte til medarbejderne samt klare forventninger og ressourcer til at udføre arbejdet. Trivsel kan også fremmes gennem sociale aktiviteter, anerkendelse af præstationer og muligheder for personlig og faglig udvikling.

TEST DIG SELV, OG SE OM DU TRIVES

Hvordan føles stress?