Du kan forebygge stress, når du kender symptomerne – og dine egne reaktionsmønstre. Læs hvordan stress opstår, og hvordan du kan forebygge det.
Stress opstår, når du befinder dig i en situation, der kræver mere af dig, end du umiddelbart kan håndtere.
Kroppen forsøger at hjælpe dig med at håndtere situationen ved at udløse stresshormoner som kortisol og adrenalin for at fragte mere energi til musklerne, samtidig med at der sker et fald i lykkehormonet serotonin.
Når det sker, vil du kunne opleve:
Faldet i serotonin betyder:
Kroppen fokuserer nu på at samle al din energi, så du kan håndtere den krævende situation. Stresshormonerne sørger derfor for, at andre funktioner i kroppen ’lukker ned’, så de ikke bruger unødig energi. Det gælder f.eks. fordøjelsen, organer og faktisk også din hjerne.
Det kan over tid betyde, at du bliver dårligere til at:
Kroppen udløser stresshormonerne for at hjælpe dig over den krævende situation. Din krop kommer altså i ubalance i den gode sag tjeneste. Men kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser.
Det er derfor vigtigt, at du passer ekstra godt på dig selv og hjælper din krop til at slappe af og restituere i de perioder, hvor du er presset.
Vi oplever alle kortvarig stress gennem et helt liv. Kortvarig stress er den form for belastning, vi kan opleve, når en situation presser os og vores krop bringes i alarmberedskab.
Den kortvarige belastning aktiverer vores autonome nervesystem, som pumper stresshormoner ud i kroppen. Det er en naturlig og sund reaktion, der gør os i stand til at agere hensigtsmæssigt i den pågældende situation.
Kortvarig stress er sjældent skadeligt for os, da den ophører igen. På den måde får vi tid til at restituere og komme os over belastningen.
En oplevelse af kortvarig stress kan f.eks. være en hektisk dag, hvor vi har for meget om ørene. Det kan også være en arbejdsuge med for mange opgaver og mange stramme deadlines, men hvor vi kan slappe af og samle energi i weekenden, når vi har fået fri.
Langvarig stress opstår, når den kortvarige stresstilstand bliver permanent. I de tilfælde får krop og psyke ikke ro til at finde tilbage til et normalt, stabilt leje – og det kan have omfattende konsekvenser.
I arbejdslivet udvikler langvarig stress sig typisk som følge af belastende situationer. Det kan f.eks. skyldes:
Langvarig stress vil næsten altid være skadeligt, da kroppen ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Det kan derfor medføre alvorlige følgesygdomme.
Det er derfor vigtigt, at vi lærer os selv at lytte aktivt til vores kroppe og acceptere de grænser, vi hver især har.
Hvis du står i en situation, hvor du har brug for at tale om din trivsel, er det godt at tale med personer, du har tillid til. Det kan være din nærmeste familie, en god ven, din chef eller en kollega, som vil være gode at tale med.
Hvis du føler dig stresset og genkender nogle af stresssymptomerne, bør du kontakte din egen læge. Det er også din læge, som kan henvise dig til speciallæger eller psykolog, ligesom det er det din læge, der også vurderer, om du eventuelt skal sygemeldes.
Mange virksomheder har en sundhedsforsikring, som dækker behandling og psykologhjælp for ansatte. Undersøg derfor, om du har en sundhedsforsikring eller en pensionsordning, som kan hjælpe dig, og hvad den dækker.
Hvis du er medlem af Lederne, har du mulighed for at få en Trivselssparring med en ledelsesrådgiver. En Trivselssparring tager altid udgangspunkt i din situation.
