Sted
Online
Dato og tid
Dato
17. december 2026
Tidspunkt
08.30 - 09.15
Gratis
Spørgsmålet er ikke, om kriser og alvorlige situationer rammer i fremtiden – men om I er klar, når de gør. På webinaret får du indsigt i, hvordan du som leder bruger organisationskulturen som det stærkeste beredskab, når krisen rammer.
Krisen kan opstå på mange måder – fra cyberangreb og driftsstop til geopolitiske konflikter og ulykker. Derfor skal organisationen kunne reagere, også når situationen udvikler sig hurtigt og uforudsigeligt.
Planer og procedurer er vigtige, men de kan ikke stå alene. I den afgørende situation skal medarbejdere og ledere kunne koordinere, træffe beslutninger og omsætte beredskabet til handling.
I Ledernes survey fra februar 2026 peger danske lederne netop på hensynet til medarbejdernes tryghed og trivsel som det største pres i det aktuelle trusselsbillede.Som leder har du derfor en central rolle både før, under og efter en krise. Du skal være med til at skabe rammer, der gør medarbejderne i stand til at bevare fokus og handlekraft – også når situationen er uforudsigelig, og svarene ikke ligger klar.
På webinaret sætter erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen og chefkonsulent i Lederne Anders Nolting Magelund fokus på, hvordan du kan udvikle en kultur, der hjælper organisationen med at bevare retning, samarbejde og handlekraft i alvorlige situationer.
Webinaret er en del af serien Ledelse i usikre tider.
Er du forhindret i at deltage? Tilmeld dig alligevel, og få tilsendt en optagelse af webinaret, efter det er afholdt.

Louise Dinesen er krise- og erhvervspsykolog med speciale i ledelse og arbejdsmiljø under kritiske betingelser. Hun arbejder med udvikling af resiliente organisationer, og har rådgivet Forsvarets øverste chefer. Hun er forfatter til flere bøger om kriseledelse og arbejdskultur, har været ekstern lektor ved Københavns Universitet og censor på Forsvarets Masteruddannelse i militær ledelse.
Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver har hun omfattende praktisk erfaring med at arbejde med ledere og arbejdsfællesskaber i komplekse og kritiske situationer, hvor der skal mobiliseres kollektiv og relevant handlekraft på kort tid.

Anders Nolting Magelund er politisk chefkonsulent hos Lederne og bl.a. medforfatter til rapporten Ledelse i usikre tider. Han er med til at forme Ledernes dagsorden inden for kriser og beredskab – både når det kommer til klima, geopolitik og sikkerhed.