"Kvinderne følte sig ikkeinkluderede i ledelseskulturen"

Første skridt på vejen var ubevidst bias-træning, hvor ledelsens top 20 med hjælp udefra lærte at forstå deres egne bias. Fordi, som Lars Rasmussen udtrykker det, det er ret godt at vide, hvad det er for nogle ting, man som leder reagerer på, som andre kan se, men som man ikke selv er bevidst om.

“Det er fint nok, at du har de bias, du skal bare vide det, for det er ikke altid hensigtsmæssigt, hvis du sidder i en ansættelsessituation for eksempel,” siger han.

Det handler ifølge Lars Rasmussen om at skabe et rum med en større bevidsthed, hvor der kan tales om tingene, uden at det bliver skingert. Hvor der er forståelse for, at det ikke var intentionen at ekskludere nogen.

For nylig var han inviteret ud i en større dansk advokatvirksomhed for at tale om diversitet og trådte ind i et rum, hvor alle partnerne var til stede. Der var godt og vel 30, og deraf var tre kvinder.

“Og da kan man jo godt stille sig selv spørgsmålet: Hvis man er en super dygtig kvinde, ambitiøs og så videre, og man går ind i sådan et selskab og kigger, tænker man så ‘der er plads til mig’, eller tænker man ‘det kunne godt være, jeg skulle finde et andet sted’? Jeg tror det sidste,” slår Lars Rasmussen fast.

Rollemodeller betyder noget, og det betyder noget, at kvinder reelt får valget at blive leder. At der ikke er nogen højere oppe i systemet, der tænker, at de nok ikke kan få det til at gå op derhjemme.

Det er helt afgørende, at signalet om, at man ønsker diversitet, kommer fra den aller øverste ledelse.

“Jeg synes faktisk helt dybt nede, at uanset om du er mand eller kvinde - hvis du er dygtig og har appetit på at udleve den del professionelt, som det er at være leder, så skal du ikke være forhindret af, at du er kvinde. Du skal selvfølgelig have adgang til det,” siger Lars Rasmussen.

Når en virksomhed skal i gang med at arbejde med diversitet er det en god ide at sætte realistiske mål, understreger han. Hvis man for eksempel opererer inden for entreprenørbranchen, hvor kvinder er markant underrepræsenterede, skal man måske ikke starte med en ambition om at ramme 60/40. Man skal tage så megen mangfoldighed, man kan klare, et skridt ad gangen. Og så skal man gøre sig klart, at det aldrig bliver let, for som Lars Rasmussen siger:

“Der er ingen tvivl om, at det med at få meget diversitet ind er dødbesværligt. Det er meget nemmere at arbejde sammen med nogen, der ligner en selv og mener det samme, som man selv gør. Men man må jo også sige, at hvis der er to mennesker i et rum, som mener det samme, så er den ene faktisk lidt til overs.”

Foto: Martin Juul

Gå til forsiden af læringsuniverset