Hun oplever, at unge med små børn i dag spørger ind til arbejdstiden ved jobsamtalerne, og hun mener, det er en leders opgave at prøve at få medarbejdernes hverdag til at fungere både i forhold til både arbejde og familieliv.
“Det fede ved at være leder er, at man er med til at sætte en retning - både for den virksomhed, man er leder for, men jo også for sit eget arbejdsliv - og selv skaber udvikling og forhåbentlig også succes og forandring,” siger hun.
Som kvindelig leder i en tung industrivirksomhed, hvor smede og maskinteknikere producerer palleløftere og andet håndteringsudstyr, er hun et sjældent syn. Dertil kommer, at hun er ‘sin fars datter’ og har overtaget familievirksomheden efter ham sammen med sin søster, så der har med hendes egne ord været ‘dobbelt op på bevisbyrde’.
“Lad os nu se, hvad de kan,” har været attituden over for hende og søsteren, og da det så har vist sig, at de rent faktisk kan en hel del, synes folk alligevel, at de er lidt seje.
Gitte Kirkegaard er selv knap så overrasket, for hun så tidligt på nært hold, at det godt kan spille med kvinder i ledelse. Hendes far ansætte tilbage i 80erne en kvindelig eksportchef, som blev hos dem i mere end 20 år og undervejs var med til at udvikle forretningen. Han havde ganske vist sine betænkeligheder i forhold til, hvordan den kvindelige chef ville blive modtaget af kunderne, men Gitte Kirkegaard husker, at hendes mor til sidst sagde: “Jamen, hun er jo den bedste”.
I dag flere årtier senere er der fortsat ubalance, når man ser på kønsfordelingen i toppen af erhvervslivet, ikke mindst i bestyrelseslagene.
