Selve konteksten for ledelse er ved at forandre sig markant. Hvilke risici ser ledere konkret ind i? Hvilke nye ledelsesopgaver kræver en tid præget af vedvarende kriser, geopolitisk uro og stigende usikkerhed? Det har Lederne undersøgt i rapporten “Ledelse i usikre tider – fra globale kriser til nye muligheder”, hvor vi blandt andet har talt med otte af landets førende eksperter inden for beredskab, geopolitik, cybersikkerhed og klima.
Kriser kommer ikke længere én ad gangen. De opstår samtidig, påvirker hinanden og ændrer vilkårene for ledelse grundlæggende. Rapporten giver indsigt i det nye risikolandskab, ledere skal navigere i – og peger samtidig på, hvordan usikkerhed også kan skabe nye muligheder, innovation og styrket robusthed.
Med rapporten ønsker Lederne at give ledere et stærkere fundament for at navigere i en verden præget af forandring, kompleksitet og nye risici – og samtidig vise, hvordan god ledelse kan skabe muligheder, også når det blæser.