Den 25. april 2023 indgik LTD og TDC ny overenskomst for perioden 1. marts 2023 til 28. februar 2025. Overenskomsten dækker alle LTD’ere i Nuuday, TDC NET.
Pr. 1. juni 2023 hæves den arbejdsgiverbetalte pension med 2 % - dog reguleres tjenestemænd i stedet 1,75 % på den faste løn.
Pr. 1. marts 2024 reguleres alle lønninger generelt med 1,75 %
Der er naturligvis fortsat en individuel lønsamtale hvert år. I år forventes samtalerne igangsat medio/ultimo maj måned.
Vi har i forbindelse med overenskomstfornyelsen aftalt, at LTD´s ret til at forhandle en mindstereguleringsramme bortfalder. Den har i praksis ikke haft betydning for medlemmerne i efterhånden mange år.
Den 1. januar 2024 overgår sundhedsforsikringen til at blive betalt over medarbejderens pensionsordning. Alle medarbejdere kompenseres dog for betalingen via lønnen. Samme konstruktion er tidligere gennemført med livsforsikringen.
Derudover er der forskellige mindre tilretninger, ændring af satser for vagt, og data, som vi udveksler med selskabet.
Du er altid velkommen til at kontakte foreningen, hvis du har spørgsmål til dine ansættelsesforhold eller andet.