- Er leder eller uformel leder og har ansvaret for at skabe udvikling og resultater gennem mennesker
- Vil engagere medarbejdere og ledere i ansvar, ejerskab og løsninger
- Vil kunne lede processer
- Vil styrke den psykologiske tryghed gennem tydelige rammer
Det faciliterende lederskab– fremtidens ledelse
Som leder er du ansat for din faglighed. Men fremtidens resultater skabes sjældent af én, der har svarene på forhånd. På to kursusdage styrker du din evne til at facilitere, så du kan sætte en klar ramme og få den samlede viden, energi og handlekraft fra hele dit team i spil.
Kurset er til dig, der
Mange ledere leder ud fra det, de selv har erfaring med. Det kan være en styrke – og en begrænsning, når opgaven kræver nye løsninger.
På kurset bliver du trænet i at sætte rammen, styre processen og bringe gruppens samlede intelligens i spil, så løsningerne opstår i fællesskab – og kan bæres i hverdagen. Du træner facilitering, så du kan stå sikkert i processen, også når der opstår tvivl, modstand eller midlertidigt kaos.
Har du været på vores kursus Forandringsledelse med gennemslagskraft og effekt, er dette et stærkt næste skridt. Du får konkrete greb til at facilitere de samtaler og processer, der skaber ejerskab og fremdrift, når forandringen skal forankres i teamet.
Dit udbytte
På kurset får du:
- Indsigt i facilitering som en effektfuld måde at engagere medarbejdere/ledere i udvikling og ansvarstagelse
- Kompetencer til at vurdere, hvad du skal styre – og hvad du bevidst skal lade rummet arbejde med
- Konkrete retningslinjer for dig som facilitator, bl.a. i forhold til behovet for kontrol og bias
- Tryghed i at slippe detaljekontrol, fordi du lærer at sætte stærke rammer og fastholde dem i processen
- Værktøjer til både at planlægge og gennemføre facilitering, så du kan bruge det i praksis efter kurset
Mød din underviser

Lars Hansen
Lars har 20 års erfaring som leder i den finansielle sektor og har siden 2009 arbejdet som lederudviklingskonsulent i private og offentlige virksomheder. Lars har primært fokus på ledelsescoaching, forandringsledelse, kommunikation og organisations- og ledelsesudvikling, og han udvikler teams og designer ledelsesudviklingsprogrammer med fokus på forandringsprocesser og strategisk udførelse. Han er særligt opmærksom på, hvordan organisationen kan få alle ledere og medarbejdere involveret i forandringsprocessen, samt hvordan ledere håndterer tillid og modstand.
Har du spørgsmål til kurset?
Vores rådgivere er eksperter i at hjælpe dig i mål med din lederudvikling.

Bettina Rishøj

Tim Andersen Brandstrup
Ofte stillede spørgsmål
I tvivl om, hvilket kursus der er det rette for dig?
Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.