Det, jeg virkelig brænder for som leder hos Danfoss, er at arbejde med mennesker og se dem udvikle sig. Der er noget helt særligt ved at se, når nogen tager nye udfordringer op og vokser med dem. Det giver mig rigtig meget energi. Jeg synes, det er utroligt vigtigt at skabe resultater gennem medarbejderne, fordi det ikke bare skaber værdi for forretningen, men også giver mening for dem, der gør arbejdet hver dag. Som Production Supervisor for en stor gruppe timelønnede handler det for mig om at skabe et sted, hvor alle kan trives, tage ejerskab og udvikle sig i deres roller.
Jeg motiveres også af at kunne sætte en retning og vise, hvordan vores arbejde bidrager til noget større – både for teamet og for Danfoss globalt. Samtidig elsker jeg at bygge stærke samarbejdsrelationer, hvor vi sammen løser komplekse opgaver i en dynamisk og teknisk branche.
Det bedste ved min rolle er den kombination af ansvar og frihed. Jeg kan påvirke processer, prioriteter og rammer på en måde, der virkelig gør en forskel – ikke bare for forretningen, men også for de mennesker, jeg arbejder sammen med hver dag.


