Da jeg første gang fik en ledende stilling, var jeg blot 21 år. Jeg blev tilbudt stillingen, da jeg, som min chef sagde, havde et ’naturligt lederskab’ i mig. Det var dog ikke noget, jeg brød mig særligt meget om, men jeg tog udfordringen op. Senere blev jeg selvstændig og med vækst i virksomheden, blev jeg igen leder for min flok. Altså fordi det følger med det at være virksomhedsejer, og ikke fordi jeg har et ønske om at være leder. Når det så er sagt, så har jeg igen, denne gang af min bestyrelsesformand, fået de samme ord med mig. Så med opfordringen fra min bestyrelsesformand om at ’tage ledelsen til mig’ er jeg begyndt at forstå, hvad det betyder at være leder – og at lede. Nu relativt for nyligt (12 år efter jeg stiftede min virksomhed) er ledelse blevet ’min vej’, hvor jeg sætter pris på det.


