SaraGreen

Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har aldrig haft en plan for min karriere. Men når jeg ser tilbage, har jeg altid søgt indflydelse og ansvar. Jeg synes simpelthen, det er sjovere at være med ved bordet, end at få beslutningerne serveret. Jeg ved faktisk fortsat ikke, om jeg gerne vil være leder, men jeg vil gerne bidrage til en bedre hverdag og sætte en retning. Og jo flere mennesker, du kan få med i båden, jo hurtigere kan du ro.

Transparent, åben for feedback og at alle beslutninger bliver taget med de bedste intentioner – også de hårde. Jeg arbejder på at være så ærlig som mulig omkring de ting, der sker i virksomheden, så alle har muligheden for at bidrage med størst mulig viden bag sig. Jeg oplever, at man som leder tror, man beskytter sine medarbejdere ved at holde en masse ting hemmelige. Der synes jeg nærmere, at man forhindrer dem i at være en del af løsningen.

Hver gang jeg skal tage forretningsmæssigt nødvendige beslutninger, der går ud over mennesker. Det kan til tider være svært at skille sympati fra empati, når du kan se, at dine beslutninger ikke altid er det bedste for det enkelte individ, men for flokken generelt. Og for mig personligt har det været en længere rejse at hvile i, at alle ikke kan eller skal være enige i de beslutninger, jeg tager.

To ting står umiddelbart frem. Clear is kind. Du har et enormt ansvar for at kommunikere klart, tydeligt, og ikke efterlade ret meget rum for egen opfattelse, når du har et svært budskab, du skal igennem med. Aktiv lytning. Hele mit liv har jeg i langt højere grad lyttet for at fikse i stedet for at lytte for at forstå. Jeg ville ønske, at jeg havde talt meget mindre og lyttet meget mere. Det øver jeg mig stadig på.