I 1996 var jeg involveret i projektet ’Tales for the 21st Century’ i Aarhus. En aften opstod der brand i organisationens lokaler, og mens jeg stod i meget lårkort kjole og rød fjerboa og kiggede op på bygningen, der stod i flammer, sagde brandmajor Salomonsen – mener jeg, at han hed – ”Nu skal du dælme lede, hva’?” Og Uffe Elbæk stod på den anden side og råbte: ”Nå, hva’ så, projektleder, learning by burning, hva’?!”
OuafaRian
HR Director // Grundfos
Hvornår gik det op for dig, at ledelse kunne være en vej for dig – var der et konkret øjeblik eller en person, der satte det i gang?
Tag os med tilbage til din første dag som leder: Hvad husker du tydeligst, og hvad var du mest nervøs for?
Jeg husker ikke de første dage særlig godt, men jeg blev ikke nervøs, fordi jeg kobler mig på fællesskaber. Når jeg kommer ind i et rum med andre mennesker, lytter jeg, opfanger uhyre mange bevægelser, tonefald, stemninger og kigger en del ud ad vinduet. Ledelse er noget, der opstår. Du er ikke leder fra dag 1. Du fanger den energi, der skal bevæges, og så smelter du sammen med den og de mennesker, der tapper ind i den. Og så sker ledelse.
Hvad forstod du først for alvor om arbejdslivet eller mennesker, da du selv fik lederansvaret?
Det samme, som jeg altid har vidst! Sikke meget vi kan sammen. Mulighedsrummene åbner sig konstant. I ledelsesopgaver ser jeg det blot hurtigere og tydeligere.
Hvad ville du ønske, at nogen havde fortalt dig, inden du sagde ja til dit første lederjob?
At ledelse ikke går væk igen, når du først har sagt ja til det.
Hvordan håber du, at dine medarbejdere beskriver dig som leder, når du ikke selv er i rummet?
Livfuld, givende, visionær, hjertelig og pissesjov.
Hvilken beslutning har været den sværeste at træffe som leder – og hvad gjorde den vanskelig?
At tage en opgave ind, som organisationen ikke ville have, og som havde været syltet så længe, at narrativet og erfaringerne med den var slidte og forfærdelige. Men jeg vidste, at den i sig selv kunne få en masse ting til at ske i organisationen og dermed transformere den.
Hvem har været en vigtig leder eller person i dit arbejdsliv, som troede på dig? Hvad gjorde det ved dig – og hvad har du taget med videre i dit eget lederskab?
Uffe Elbæk, min mor og Finn – mine børns far. Uffe gjorde det umulige muligt, min mor gjorde det mulige muligt. Og Finn viste mig, at jeg kunne transcendere begge. Alle tre skærpede min kritiske sans, min korte reaktionstid og min hjertelighed. Tre elementer, der er en del af mit lederpartitur i dag.
Hvor henter du inspiration til at udvikle dig som leder?
Nora Bateson, Inger Christensen, Jon Kalman og andre forfattere. Filosoffer som Eilenberger, Rosa, Sartre. Og kunsten generelt.
Hvor oplever du, at AI ændrer måden, der arbejdes på i din organisation – og hvor tror du, de største forandringer endnu venter?
AI ændrer, hvordan vi forholder os til – og skærper, hvad der er – menneskelig intelligens, og hvad der er maskinintelligens. Vores etiske afsæt for at behandle, leve med og bruge forandringerne er under udvikling – og hvis vi ikke vender linsen i retning af AI, så bliver vi afviklet i ledelsesrummene.
Beskriv en af dine bedste dage som leder – hvad gjorde den god, og hvorfor står den stadig klart?
Der er mange. Generelt indeholder de breakthrough-energi. Noget, der løsner sig, former sig eller et mønster, der opstår, ny læring osv. Og altid med NOGEN.
Beskriv en af dine sværeste eller dårligste dage som leder – hvad lærte den dig?
Well, fortrængning er en god ting. Jeg dvæler ikke ved dårlige dage. Det, vi lærer af det dårlige, gør jo, at det transformeres.
Hvad ser du som de vigtigste forudsætninger for, at medarbejdere trives – og hvordan arbejder du konkret med det?
Autonomi! Det, du har “fat om/i”, det, du kan influere på, det, du har æren for, det, du kan se ændre sig qua dine evner, færdigheder, kompetencer, erfaringer og forestillingskraft, skaber trivsel, livfuldhed og kvalitet.
Hvad er afgørende for din egen trivsel i lederrollen?
Autonomi.
Hvis dit arbejdsliv var en bog med forskellige kapitler – hvilket kapitel er du i lige nu, og hvad kendetegner det?
Midterkapitlet, som kendetegnes ved en undren over, hvor meget vi egentlig kan, og samtidig kort reaktionstid, fordi erfaringsrummet er godt fyldt.
Har du gjort dig tanker om den sidste del af dit arbejdsliv eller din senkarriere? Hvad fylder i dine overvejelser – ambitioner, frihed, arv, noget helt fjerde?
Nej, egentlig ikke. Jeg er her lige nu, og det er fedt, sjovt, hårdt, givende, krævende og uhyre lærerigt.