I 1996 var jeg involveret i projektet ’Tales for the 21st Century’ i Aarhus. En aften opstod der brand i organisationens lokaler, og mens jeg stod i meget lårkort kjole og rød fjerboa og kiggede op på bygningen, der stod i flammer, sagde brandmajor Salomonsen – mener jeg, at han hed – ”Nu skal du dælme lede, hva’?” Og Uffe Elbæk stod på den anden side og råbte: ”Nå, hva’ så, projektleder, learning by burning, hva’?!”
Jeg husker ikke de første dage særlig godt, men jeg blev ikke nervøs, fordi jeg kobler mig på fællesskaber. Når jeg kommer ind i et rum med andre mennesker, lytter jeg, opfanger uhyre mange bevægelser, tonefald, stemninger og kigger en del ud ad vinduet. Ledelse er noget, der opstår. Du er ikke leder fra dag 1. Du fanger den energi, der skal bevæges, og så smelter du sammen med den og de mennesker, der tapper ind i den. Og så sker ledelse.
Det samme, som jeg altid har vidst! Sikke meget vi kan sammen. Mulighedsrummene åbner sig konstant. I ledelsesopgaver ser jeg det blot hurtigere og tydeligere.
At ledelse ikke går væk igen, når du først har sagt ja til det.
Livfuld, givende, visionær, hjertelig og pissesjov.
At tage en opgave ind, som organisationen ikke ville have, og som havde været syltet så længe, at narrativet og erfaringerne med den var slidte og forfærdelige. Men jeg vidste, at den i sig selv kunne få en masse ting til at ske i organisationen og dermed transformere den.
Uffe Elbæk, min mor og Finn – mine børns far. Uffe gjorde det umulige muligt, min mor gjorde det mulige muligt. Og Finn viste mig, at jeg kunne transcendere begge. Alle tre skærpede min kritiske sans, min korte reaktionstid og min hjertelighed. Tre elementer, der er en del af mit lederpartitur i dag.
Nora Bateson, Inger Christensen, Jon Kalman og andre forfattere. Filosoffer som Eilenberger, Rosa, Sartre. Og kunsten generelt.
AI ændrer, hvordan vi forholder os til – og skærper, hvad der er – menneskelig intelligens, og hvad der er maskinintelligens. Vores etiske afsæt for at behandle, leve med og bruge forandringerne er under udvikling – og hvis vi ikke vender linsen i retning af AI, så bliver vi afviklet i ledelsesrummene.
Der er mange. Generelt indeholder de breakthrough-energi. Noget, der løsner sig, former sig eller et mønster, der opstår, ny læring osv. Og altid med NOGEN.
Well, fortrængning er en god ting. Jeg dvæler ikke ved dårlige dage. Det, vi lærer af det dårlige, gør jo, at det transformeres.
Autonomi! Det, du har “fat om/i”, det, du kan influere på, det, du har æren for, det, du kan se ændre sig qua dine evner, færdigheder, kompetencer, erfaringer og forestillingskraft, skaber trivsel, livfuldhed og kvalitet.
Autonomi.
Midterkapitlet, som kendetegnes ved en undren over, hvor meget vi egentlig kan, og samtidig kort reaktionstid, fordi erfaringsrummet er godt fyldt.
Nej, egentlig ikke. Jeg er her lige nu, og det er fedt, sjovt, hårdt, givende, krævende og uhyre lærerigt.
Ledelse er et fag, der gør andre fag bedre – og verden har brug for god ledelse. Derfor kan du lige nu få 15.000 kr. til et valgfrit kursus, når du bliver medlem af Lederne.