MadsSøgaard

Jeg tror ikke, at det har været bevidst, at jeg ville være leder. Jeg tror faktisk altid, at jeg har været leder – også uden at have decideret personaleansvar. Det at udvise lederskab kommer jo til udtryk på mange måder. Jeg har aldrig været bange for at stille mig forrest og tage imod det, der nu kommer af udfordringer, ris og ros. Dette har været udpræget for mig, helt fra jeg var barn, hvor det måske har været som anfører for diverse fodboldhold, eller ved at tage ansvar for projekter i skolen og siden på universitet.

For mig er det vigtigt, at mine medarbejdere ser mig som værende fair og altid tage beslutninger, som er i virksomhedens bedste interesse. Jeg tager jo både beslutninger, som bliver taget godt imod, og beslutninger som i selve øjeblikket kan være svære at forstå.

Den klart sværeste beslutning var første gang, jeg skulle opsige en medarbejder. Det er aldrig rart, og det er det heller ikke nu. Dog er det en nødvendighed at øve sig på og tage meget seriøst, da man skylder modtageren respekt og anstændighed. Også i en situation hvor man har besluttet sig for, at medarbejderen ikke længere skal være en del af rejsen.

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, hvor vigtig selvrefleksion og selvudvikling er, og hvor meget det kan flytte hos mine medarbejdere, at jeg er et sted, hvor jeg bruger tid på dette. Min oplevelse er, at jeg er blevet dygtigere til at håndtere komplekse situationer, efter at forståelsen af mig selv, og hvem jeg er, er steget.