Laura StrædeFrandsen

Det vidste jeg faktisk først, da jeg stod i det. Det var en mulighed, jeg greb, uden at have tænkt alt for længe over det. Jeg er gået meget ydmygt til opgaven, fordi jeg er bevidst om, at ledelse er et fag, hvor man har direkte indflydelse på andre menneskers liv. Den bevidsthed vil jeg altid gøre mig umage for at have med mig.

Nu kan jeg mærke, at ledelse er noget, jeg trives med – og at jeg nok altid vil have et eller andet at gøre med ledelse i mit fremtidige arbejdsliv, uanset hvordan min karriere udvikler sig.

Som empatisk og fair. En leder, der både ser menneskerne bag opgaverne og samtidig tør stille krav. Jeg vil gerne opfattes som en person med selvindsigt og selvkontrol. Samtidig håber jeg, at mit team oplever mig som en, der tør være ærlig, også når det er svært. Jeg tror på, at transparens og ordentlighed skaber tillid, og at man som leder vinder mere ved at være autentisk end ved at lade, som om man har alle svarene.

At være en del af en lederbeslutning, hvor vi tydeligt satte grænser for adfærd, der ikke var forenelig med vores værdier. Det var ikke min beslutning alene, men jeg var en del af den. For mig blev det en tydelig påmindelse om, hvor stor betydning ledelsesbeslutninger har for kultur, tryghed og tillid. Det, man som leder ikke italesætter eller sætter grænser for, risikerer man i praksis at acceptere – og dermed sende et forkert signal om, hvad man står for.

At skulle tage afsked med medarbejdere. Det er uden tvivl den mest udfordrende beslutning, fordi den påvirker et menneskes hverdag så direkte. Selvom det kan være nødvendigt og den rigtige beslutning for organisationen, føles det aldrig let.

Jeg har lært, at det i sådan en situation er afgørende at møde medarbejderen med respekt og gennemsigtighed, og at sikre en ordentlig proces. For mig handler det om at være ærlig og samtidig vise omsorg – man kan ikke tage følelserne ud af situationen, men man kan sørge for, at den bliver håndteret værdigt.

At alle ledere tvivler – uanset hvor erfarne de er. Og at erfaring ikke nødvendigvis er lig med kompetence. Som ung leder har jeg ofte følt mig dobbelt udfordret, fordi jeg hverken havde opbygget mange års erfaring som HR- og kommunikationsfaglig eller som leder. Men jeg har lært, at erfaring ikke er et krav for at lykkes. Det vigtigste er at være ærlig om, at man ikke har alle svarene, og at man lytter mere, end man taler. Jeg ville også gerne have vidst, hvor langt jeg kan komme ved at stole på min intuition og stå fast på mit eget værdisæt.

I mit lederskab oplever jeg, at trivsel i mit team først og fremmest skabes gennem psykologisk tryghed, tydelige rammer og gensidig tillid. Vi er forskellige – både i erfaring, personlighed og måden, vi arbejder på. Derfor lægger jeg vægt på, at de trygt kan stille spørgsmål, være uenige og begå fejl undervejs, uden at det bliver opfattet negativt. Det skaber både ro, engagement og ansvarsfølelse.

Samtidig har jeg erfaret, at klare forventninger og prioriteringer gør en reel forskel. Uvished og uklare rammer slider langt mere end høje krav, når retningen er tydelig.

Trivsel i mit team begynder med plads til forskellighed og skabes i hverdagen gennem den balance mellem tryghed, tydelighed og tillid, som jeg hele tiden arbejder på at styrke.

For mig hænger trivsel i lederrollen tæt sammen med at kunne stå på mål for mine beslutninger og handle i overensstemmelse med mine værdier, fordi det giver mig ro og overskud i rollen – også når beslutningerne er svære.

Opbakning fra min egen leder betyder meget for min trivsel, fordi tillid og støtte gør det muligt for mig at tage ansvar og stå tydeligt i mine beslutninger.

Endelig er fortrolig sparring vigtig for mig, fordi ledelse til tider kan være ensomt. At kunne dele refleksioner og dilemmaer med få, betroede sparringspartnere hjælper mig med at bevare balancen og trives i lederrollen.