JohanIngversen

Jeg har aldrig valgt at skulle være leder, og det er heller aldrig noget, jeg målrettet har arbejdet mod. Det er en titel, der følger med, når man har skabertrang, for man skaber intet eventyr alene. Min bror og jeg, som leder forretningen sammen, opdagede i virkeligheden nok ret sent, at vi var ledere, og hvad det vil sige at have den rolle. Vi var ikke mere end et par og tyve, da vi fik vores første “voksne” fuldtidsansatte, og læringskurven har været – og er stadig – enormt stejl. Det er et fag, jeg har enormt meget respekt for, og jeg er meget bevidst om, at det er en titel, jeg stadig skal lære at bære på min måde.

Jeg kan godt lide udtrykket ‘ung energi’. For mig betyder det en positiv, nysgerrig og måske lidt naiv tilgang til livet – og så vigtigst af alt, evnen til altid at give mere til et rum, end man tager. Energi er det vigtigste, jeg kigger efter, når jeg ansætter nye folk, og det er det, som gør det sjovt at gå på arbejde hver dag. Om mine medarbejdere så rent faktisk synes, at jeg selv praktiserer det, det må du høre dem om, men jeg går meget op i det.

Det var nok dengang, vi valgte at gå fuld tid på projektet. Vi havde en del år i starten, hvor vi gjorde det hele ved siden af uddannelse og arbejde med en masse andre projekter. Men man har kun den tid, man har, og gode ting sker der, hvor man lægger sit fokus – og da vi satte fuld fokus på at gøre Lynæs til en destination, så begyndte det sjovt nok at tage fart.

Jeg har nok ikke en specifik, men nogle gange kan det være nødvendigt at afskedige folk, og det er mit ansvar at se, når det er den sidste udvej. Selvom det som oftest er for det bedste for alle parter på den lange bane, så er det bare ikke særlig sjovt.

Jeg har altid sagt, at jeg ville ønske, at jeg havde arbejdet et par år på McDonald’s og så et par år i corporate-verdenen, inden vi gik i gang med det her. Men det har jeg ikke. Mine praktiske ledelseskompetencer er udelukkende autodidakte. Jeg har aldrig haft en rigtig chef eller været en del af et medarbejderteam i en større virksomhed. Det er absolut ikke noget jeg ønsker for mig selv den dag i dag, men jeg bilder mig selv ind, at jeg trods alt nok kunne have lært en del om ‘hvordan man gør’, og hvad en god leder er fra et medarbejderperspektiv.

Jeg tror, jeg vil vende spørgsmålet om: Hvad er det, der skaber mest mistrivsel? Det er selvfølgelig individuelt, men for mig, der primært arbejder med unge, er svaret ofte følelsen af ikke at høre til. Vi har alle et grundlæggende behov for at være en del af et fællesskab og kunne identificere os med noget – også på vores arbejdsplads. Der findes intet facit for, hvordan man opbygger den følelse, det er noget, man skal finde ind til gennem virksomhedens DNA. For os handler det altid om det stærke arbejdsfællesskab og stoltheden ved at levere et produkt, vi i fællesskab har gjort os umage med.

Jeg trives allerbedst, når jeg kan mærke, at vi gør os umage og er effektive – men den følelse kræver ro og overskud. Det, der har givet mig mest ro i mit arbejdsliv og i min lederrolle, er erkendelsen af, at det er her, jeg skal være, og det her, jeg skal lave de næste mange år – måske resten af mit liv. Den erkendelse skaber et langsigtet mindset, hvor jeg ikke presser mig selv med kortsigtede og ofte urealistiske mål, men i stedet finder en grundlæggende ro i det lange perspektiv.