Allerede da jeg var lukkeleder og stod med to ungarbejdere på en lukkevagt, så jeg vigtigheden af ledelse. Ledelse er opnåelse af mål i fællesskab, men en leder går forrest og baner vejen. Jeg elskede at se os lykkes med en lukkevagt og være de bedste på holdet, og jeg nød at være den, som kunne knække den “stædige” ungarbejder og komme i mål med et godt resultat.
Jeg frygtede, at jeg ikke kunne nå at danne et helt nyt hold, som kunne redde butikken med mig. Når man kun er 23 år og får ansvaret for Danmarks andenstørste Coop 365, så er presset stort.
At vi mennesker er meget mere end blot tal i et regnskab. Mennesker skal have tid, omsorg, opmærksomhed, tillid m.m. for at kunne udvikles. De skal lyttes til, og de skal udfordres. Det tager tid, men man lærer med tiden at fornemme, hvilke mennesker der fortjener den. Og ligesom jeg ønskede at få feedback fra min chef, så ønsker mit hold også at få det fra mig. De fortjener at blive set for at kunne udvikles og trives. Sådan har min chef det også, og det har hans chef også osv.
Jeg ville ønske, man havde fortalt mig: “Lav ændringen, selvom det er atypisk.” Jeg er nemlig stor tilhænger af, at man skal tage risici med henblik på positive forandringer samt nytænkning. Der er kun én vej, og det er at prøve tingene af. Hvis én vej ikke lykkes, er der uendelig mange andre veje, men man skal være villig til at tage chancer.
Hende, som giver alle en chance for at udvikle sig på deres egen måde. Hende, som har tålmodighed samt forståelse for dem og deres forskelligheder, og som netop ser dem, som de er. Men som også ser deres potentiale. Hende som også er en ven og kan sætte “chef”-rollen til side efter behov, så de altid har mulighed for at være 100 procent ærlige og trygge.
Jeg har truffet en beslutning om, at mit personale skal prøve tingene af i praksis og uden mit konstante opsyn. Den beslutning har været svær for mig, fordi jeg gerne vil se dem lykkes på rekordtid, og fordi jeg gerne vil se resultater hurtigt. Jeg har erkendt, at “learning by doing” tager tid, men det er på den måde, at de får den bedste chance for at klare sig i fremtiden og i mere avancerede scenarier.
Det er faktisk to personer. Den ene havde jeg selv som butikschef, imens jeg var souschef, og lige inden jeg selv blev butikschef. Han, Tayfun Ciftci, var den butikschef, der i sin tid troede på mig og så mit potentiale. Han gav mig selvtillid og havde altid min ryg. Han var ærlig over for mig og gav mig lov til at lave fejl. Den anden er min nuværende regionschef. Det var ham, der gjorde mig til butikschef. Han så mit ærlige jeg og gav mig trygheden til at sige ja til en stor ny opgave. Han viste mig med både ord og handlinger, at jeg var stærk nok til at påtage mig opgaven. Han har altid været ved min side og er det stadig den dag i dag. Han er en meget tålmodig mand, og det har jeg lært meget af, da jeg selv er utålmodig.
Den henter jeg fra min mor. Hun gør, at jeg altid lige tænker mig en ekstra gang om. Hun har altid hjertet med. Det er oftest også hende, jeg spørger til råds, og hvis der er nogen, der kan få mig i godt humør, uanset hvor presset jeg måtte være, så er det hende. Og det lærer jeg stadigvæk meget af den dag i dag.
På nuværende tidspunkt har AI ikke den store betydning for min organisation. Jeg kunne forestille mig, at man fik flere tekniske løsninger i fremtiden og dermed mindre menneskelig arbejdskraft. Et godt eksempel er vores kassesystemer. Vi har allerede selvbetjeningskasser, som har gjort, at der nu er et mindre behov for kasser, som er bemandet af en kassedame/kassemand. Og det tror jeg bliver mere avanceret i fremtiden.
En dag, hvor jeg kom syg på arbejde, fordi jeg gerne ville hjælpe mit hold. Her viste mit hold mig, at jeg også havde lov til at være “menneske” og være syg. De løftede dermed opgaven i flok og passede ekstra meget på hinanden og eksekveringen af opgaverne for at give mig ro i maven. De tog ejerskab. Den oplevelse løftede mig og gav mig en form for glæde, som jeg ikke havde oplevet før. De var stolte af deres arbejde, og jeg var stolt af dem.
En af mine sværeste dage var, da jeg lige var blevet butikschef. Her havde jeg stor mangel på medarbejdere, og det betød, at min souschef og jeg måtte løbe ekstra stærkt. Det lærte mig, at man godt kan klare tingene, selvom man har færre hænder at gøre godt med, hvis blot man har en god plan og den rette energi.
De skal have en tryghed i at vide, hvor de står, og hvordan de kan komme videre derfra. Jeg leder ud fra den enkelte medarbejder. Det gør jeg, fordi vi mennesker ikke er ens, og derfor skal vi ledes forskelligt. Noget, som måske er motivation for den ene medarbejder, kan blive set som en nedgørelse for en anden. Derfor er det vigtigt at kende sine medarbejdere. Her opnår man en gensidig respekt, som gør samarbejdet stærkere og gør, at begge parter vil kæmpe for hinanden.
Det er, at jeg kan se en udvikling både hos mig selv og mine medarbejdere. Jeg ønsker selvfølgelig også selv at få anerkendelse fra min chef, men jeg elsker også, at der bliver stillet krav til mig. Jeg trives ved at opnå mål.
Mit tidlige lederliv. Det kapitel, hvor jeg for første gang prøver kræfter med at være leder i en travl hverdag med store krav.
Mine tanker er blot, at jeg ikke må stå stille. Der skal hele tiden ske en positiv udvikling, og jeg ønsker at lære nye ting hver dag.
Ledelse er et fag, der gør andre fag bedre – og verden har brug for god ledelse. Derfor kan du lige nu få 15.000 kr. til et valgfrit kursus, når du bliver medlem af Lederne.