Mit Lederne

Debat

Sæt pris på de selvstændige

I Danmark sætter vi pris på mennesker, der får en god ide, tager en chance og starter egen virksomhed. Skulle man være i tvivl, kan man lytte til vores politikere. De holder sjældent igen med ros til de selvstændige, som skaber omsætning og job til gavn for hele samfundet.

Af Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation. Bragt i Nordvestnyt den 24. april 2020.

24. april 2020

Desværre kniber det med handling bag de rosende ord nu, hvor mange selvstændige risikerer at miste både indtægt, hus, hjem og livsdrøm som følge af coronakrisen.

Ganske vist har Folketinget vedtaget en kompensation til de selvstændige, der oplever store fald i omsætningen. Men kompensationen er på maksimalt 23.000 kr. om måneden. Det svarer til det laveste maksimale beløb, som virksomheder i første omgang kunne få per hjemsendt medarbejder, da den såkaldte lønkompensationsordning blev søsat. Men det varede ikke mange dage, før den maksimale lønkompensation for ansatte blev hævet til 30.000 kr. månedligt.

Det er hverken logisk eller rimeligt. For der er vel ingen der mener, at selvstændiges arbejdskraft er mindre værd end ansattes?

Niklas Praefke, cheføkonom i Lederne.

Dengang ventede vi, at politikerne ville hæve grænsen for selvstændige til samme beløb – 30.000 kr. Men det er ikke sket. De selvstændige må derfor nøjes med maksimalt 23.000 kroner i kompensation for tabt forretning som følge af coronakrisen.

Det er hverken logisk eller rimeligt. For der er vel ingen der mener, at selvstændiges arbejdskraft er mindre værd end ansattes? Derfor kan det kun gå for langsomt med at få løftet støtten til de selvstændige op på samme niveau som for de ansatte. Det ville hjælpe mange gennem den krise, de står i lige nu, hvor indtægterne er væk men regningerne stadig kommer som vanligt i indbakken.

Det er på tide, politikerne sætter handling bag de rosende ord.

Kontaktoplysninger

nip
Niklas Praefke
Cheføkonom
Telefon: 2428 2452
Mail: nip@lho.dk
Morten_Bonde_Pedersen_mini_1
Morten Bonde Pedersen

Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk