Klima-indsats tiltrækker unge talenter

Klimaansvar er ikke kun et spørgsmål om at vise samfundssind som virksomhed. Det er også vigtigt for konkurrenceevnen. De unge talenter, som virksomhederne konkurrerer hårdt om, vælger i stigende grad virksomheder med en klar klimaprofil, når de søger job.

Af Monika Skadborg, forperson for Ungeklimarådet og Mette Skak-Nielsen, chefkonsulent hos Lederne. Bragt i Jyllands-Posten den 26. april 2020.

26. april 2020

Flere end 6 ud af 10 danskere i alderen 18-34 år finder det vigtigt, at deres arbejdsplads sætter fokus på bæredygtighed. Hver femte af de unge svarer endda, at det er meget vigtigt for dem, at den virksomhed, de arbejder for, sætter fokus på bæredygtighed. Det er dobbelt så stor en andel som blandt de andre aldersgrupper på arbejdsmarkedet.

Tiden, hvor bæredygtighed kun hørte til i CSR-afdelingen, er forbi.

Monika Skadborg, forperson for Ungeklimarådet og Mette Skak-Nielsen, chefkonsulent hos Lederne

Tallene fremgår af en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere på arbejdsmarkedet foretaget af Yougov for Lederne.

Tallene er et tydeligt vink med en vognstang om, at ledere ude på virksomhederne skal prioritere bæredygtighed højt, hvis de vil klare sig i konkurrencen om fremtidens nøglemedarbejdere. Det gælder ikke mindst i en globaliseret verden, hvor danske virksomheder kommer i stærkere og stærkere konkurrence med udlandet om de dygtigste unge.

LÆS OGSÅ: Krisen kan åbne nye digitale muligheder

Heldigvis vil ledere gerne vil tage et samfundsansvar. I en spørgeundersøgelse i sommer svarede to ud af tre ledere, at de arbejder med bæredygtighed fordi, de gerne vil tage et samfundsansvar. Men kampen mod klimaforandringer er ikke kun et idealistisk projekt. Det er også en kommerciel nødvendighed for ledere, der vil ruste deres virksomhed til fremtiden.

Vi ser et stigende fokus blandt dimittenderne på, at virksomhederne skal tænke bæredygtighed ind i deres aktiviteter og ikke bare som en del af deres PR. Tiden, hvor bæredygtighed kun hørte til i CSR-afdelingen, er forbi.

Kampen om de mest drevne bæredygtighedsfokuserede medarbejdere er ikke et ræs, man kan tillade sig at se tiden an i. Der er alt at vinde ved at være forrest i feltet.

Kontaktoplysninger

msk
Mette Skak-Nielsen
Chefkonsulent
Mobil: 2399 3138
E-mail: mek@lho.dk

Morten_Bonde_Pedersen_mini_1
Morten Bonde Pedersen

Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk