Jacob Bundsgaard har smertelig ret i sin konstatering af, at det bliver vanskeligt at bringe velfærdssamfundet uskadt gennem krisen, hvis den bliver dyb og langvarig. Selvfølgelig får det alvorlige konsekvenser for social velfærd, hvis finansieringsmulighederne gennem skatter og afgifter til det offentlige falder. Det er så selvindlysende, at det svarer til at benægte tyngdekraftens eksistens, hvis man hævder andet.
LÆS OGSÅ: Lønkompensation bør matche arbejdsmarkedet bedre
Efter finanskrisen, hvor der skete et fald i beskæftigelsen, var konsekvensen jo, at der måtte gennemføres markante opstramninger i de offentlige udgifter og gennemføres markante økonomiske reformer, blandt andet med begrænsninger i efterlønnen. Politiske indgreb, som Pia Olsen Dyhr pudsigt nok tilsluttede sig med fynd og klem som erhvervsminister.
På samme måde, som der har været behov for handlekraft for at lukke Danmark midlertidigt ned efter corona-angrebet, bliver der behov for politisk ledelse, når vi skal have gang i samfundsøkonomien igen. Og vi har ikke brug for skattestigninger og klapjagt på banker og techvirksomheder, som Olsen Dyhr lægger op til. Vi har tværtimod brug for en politisk ledelse, som vil stimulere fornyet vækst i beskæftigelsen og i erhvervsvirksomhederne. Og til det skal vi både bruge finansiering fra bankerne og øget digitalisering gennem forskning og udvikling i techvirksomhederne.
