Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Fri jargon kan aldrig være undskyldning for sexchikane

07. oktober 2018

DEBATINDLÆG AF ARBEJDSMILJØCHEF LARS ANDERSEN I JYLLANDS-POSTEN: Hvis vi skal seksuel chikane til livs, er det nødvendigt at tage fat i omgangstonen, både på arbejdspladserne og på skolerne blandt fremtidens ledere og rollemodeller.

Et år efter, at MeToo-begrebet blev skabt, er der stadig god grund til at holde fokus på sexchikane og grænseoverskridende adfærd. Hos Lederne håber vi på, at MeToo allerede har hjulpet til at bryde tabuet om seksuel chikane, også på arbejdspladserne. I hvert fald viser en rundspørge blandt vores 125.000 medlemmer, at 96 pct. af lederne ser det som deres ansvar at håndtere seksuelle krænkelser og chikane.

De er fuldstændigt klar over, at medarbejdere, der føler sig trygge, har høj trivsel og arbejder godt sammen til gavn for virksomhedens bundlinje. Det er ret simpelt.

Der er behov for at sætte ind allerede i folkeskolen, hvis vi for alvor skal MeToo-problematikken til livs

Arbejdsmiljøchef i Lederne, Lars Andersen

Til gengæld har det i virkelighedens verden vist sig mindre simpelt at tale om de situationer, hvor seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd ødelægger trivslen på arbejdspladsen. De fleste kan sikkert hurtigt blive enige om, at sexchikane og seksuelle krænkelser ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Men hvad med den såkaldte friske eller familiære omgangstone? Hvor går grænsen mellem en frisk bemærkning og grænseoverskridende verbal adfærd? Hvad der er en sjov bemærkning for den ene, er ikke nødvendigvis sjovt for den anden.

LÆS OGSÅ: Danske lønmodtagere: Vi tør ikke at rejse ud

En fri jargon på jobbet aldrig må være en undskyldning for sexchikane. Derfor er vi meget glade for, at regeringen med beskæftigelsesministeren i spidsen har rejst forslag om, at omgangstonen på arbejdspladsen ikke skal spille en væsentlig rolle i en retslig vurdering af, om der har fundet sexchikane sted eller ej.

Man skal med andre ord ikke i retten kunne undskylde en grov bemærkning med, at ”sådan er tonen blandt kollegaerne”. Men lovændringer kan ikke løse problemet alene. Der er også brug for en kulturændring. Det står tydeligt, når vi gang på gang hører om unges sprogbrug og adfærd. Historier om såkaldte puttefester og seksuel udstilling på sociale medier af unge piger og drenge er dybt foruroligende og kalder på handling.

LÆS OGSÅ: Husk din loyalitets- og tavshedspligt - også på sociale medier

Der er behov for at sætte ind allerede i folkeskolen, hvis vi for alvor skal MeToo-problematikken til livs. De børn og unge, som går i folkeskolen og på ungdomsuddannelser i dag, er både fremtidens medarbejdere, ledere og rollemodeller. Derfor skal vi være særdeles opmærksomme på unges kultur og sociale færdigheder. Vi skal blandt andet bruge ”uge sex”-undervisningsugen til at lære børn og unge at sætte egne grænser og se og respektere andres.

Dette kan bl.a. gøres via dialog, leg og dilemmaspil. Det er vigtigt, at børn i en tidlig alder lærer om grænser, respekt og ligeværd både i adfærd og tale, så de ikke trækker dårlige vaner og opførsel med sig ind i arbejdslivet.