Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Der skal iværksætteri på skemaet

19. juni 2018

FÆLLES DEBATINDLÆG AF CHRISTINE ANTORINI, MF (S), FHV. UNDERVISNINGSMINISTER, BERTEL HAARDER, MF (V), FHV. UNDERVISNINGSMINISTER OG DIRKETØR HENRIK BACH MORTENSEN I POLITIKEN: Vi har i årevis hørt politikere, erhvervsfolk og andre sige, at for få unge tager en erhvervsuddannelse. Løsningen er ikke i sig selv at forsøge at tale erhvervsuddannelserne op. Positiv omtale gør det ikke alene. Der er i høj grad også brug for at ændre uddannelserne ikke mindst ved at styrke iværksætteri og ledelse som fag.

 

Det er emner, som vi ved, at mange unge efterspørger. To ud af tre elever på erhvervsuddannelserne anser det som vigtigt, at de på sigt kan blive selvstændige. Og hver femte ung mellem 18 og 30 år har ambitioner om en dag at blive leder.

4 ud af 10 iværksættere i Danmark er uddannet fra en erhvervsskole. Det overser vi nemt i den offentlige debat, hvor højtuddannede it-iværksættere og designere løber med opmærksomheden

Christine Antorini, Bertel Haarder & Henrik Bach Mortensen

De ambitioner skal erhvervsuddannelserne hjælpe med at indfri.

Som ung på en erhvervsskole skal man få viden om, hvad det kræver at etablere egen virksomhed, lægge en businessplan, finde finansiering og aflægge regnskaber.

Der skal skabes iværksættermiljøer og hubs, og studerende på erhvervsuddannelserne skal tilbydes samme muligheder for at afprøve og udvikle nye produkter og services, som studerende på de videregående uddannelser har.  Samtidig skal de unge i den daglige undervisning arbejde med klassiske ledelsesemner som projektledelse, personaleledelse og driftsledelse. 

 

LÆS OGSÅ: Ledernes kommentar til Det Økonomiske Råds rapport

 

Iværksætteri begynder ofte på erhvervsskolerne

4 ud af 10 iværksættere i Danmark er uddannet fra en erhvervsskole. Det overser vi nemt i den offentlige debat, hvor højtuddannede it-iværksættere og designere løber med opmærksomheden. 

Naturligvis er det langt fra alle unge på erhvervsuddannelserne, som ender med at blive iværksætter. Derfor skal vi over for både unge og deres forældre styrke fortællingen om, at en erhvervsuddannelse også er et klogt valg, hvis drømmen er fast job, en stabil indtægt og mulighed for forfremmelse.

 

Cirka hver femte på en ungdomsårgang søger i dag til en erhvervsuddannelse. Men kønsfordelingen er skæv.

I foråret 2018 var der mere end dobbelt så mange drenge som piger blandt ansøgerne fra 9.- og 10.klasserne. Vi skal derfor se på, hvordan vi for alvor kan få erhvervsuddannelser til at appellere mere til pigerne – fx ved at lægge mere vægt på design, kreativitet og innovation. Og for at sige det som det er, skal vi have nedtonet mandehørmen på visse erhvervsuddannelser. 

 

LÆS OGSÅ: Brug for mere fleksibelt uddannelsessystem

 

Målet med reformen kan stadig nås
Der er stadig et stykke op til det mål, som blev sat med erhvervsuddannelsesreformen. Målet med reformen er, at 30 procent af 9.- og 10. klasses eleverne skal vælge erhvervsuddannelserne i 2025. I 2020 skal andelen være 25 procent. Det svarer til 4.000 flere unge om året. Det er mange, men vi tror på, at det er muligt. Det kræver en fokuseret indsats fra både erhvervsskoler, virksomheder og grundskoler. Samtidig skal politikerne skabe plads til iværksætteri og ledelse på skemaet.

Vi risikerer at mangle op til 85.000 faglærte i 2025, vurderer Danmarks Vækstråd. Derfor er der ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne giver gode muligheder for et vellønnet job, for at blive selvstændig og for at videreuddanne sig – ligesom i Europas rigeste land Schweiz, hvor over halvdelen af en ungdomsårgang starter med en erhvervsuddannelse. Og efterhånden som ungdomsuddannelserne samles i campus´er kan det sociale miljø også måle sig med gymnasiets.