I dag har tusindvis af håbefulde ansøgere fået at vide, om drømmestudiet bliver en realitet. Tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at ca. 60.000 ansøgere har fået tilbudt en plads på en videregående uddannelse, hvilket faktisk er to procent færre end sidste år. Faldet sker særligt på bacheloruddannelserne, hvor fem procent færre har fået tilbudt en studieplads. Det skyldes den politiske aftale om sektordimensionering, hvor universiteterne i år skal reducere antallet af pladser i auditorierne.
"Det er bekymrende, at man fra politisk side har valgt at skære ned på antallet af studiepladser til de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Konsekvensen af den beslutning kan nu aflæses i optaget på bacheloruddannelserne på universiteterne," siger uddannelsespolitiske chefkonsulent Nina Christine Schwarz.
"At færre optages på bacheloruddannelserne er ikke kun et spørgsmål om uddannelsespolitik – det er også en reel trussel mod arbejdsmarkedets udvikling. Når vi uddanner færre, betyder det på sigt færre dimittender med de rette kompetencer. Og i en tid, hvor virksomhederne i stigende grad mangler højtuddannet arbejdskraft – særligt inden for teknologi, sundhed, IT og grøn omstilling – risikerer vi at forværre et i forvejen presserende problem. Det kan gå ud over Danmarks vækst, konkurrenceevne og evnen til at løse store samfundsudfordringer," siger hun.
Lederne foreslår derfor helt at fjerne sektordimensioneringen.
"Dagens optagetal tyder på, at den politiske intension om at få flere unge til at vælge velfærdsuddannelserne ved at lukke universitetsdøre er mislykkedes. Derfor er sektordimensionering det forkerte redskab til at tiltrække unge til andre efterspurgte professioner, og der er god grund til at kigge på, hvad der i stedet for skal til," siger Nina Christine Schwarz.
Ifølge en undersøgelse blandt Ledernes medlemmer forventer mere end hver fjerde (26 procent), at behovet for akademisk arbejdskraft i deres virksomhed vil stige de kommende år. Kun syv procent forudser, at behovet vil falde.
"Det understreger bare, at der er en enorm efterspørgsel på medarbejdere med lange videregående uddannelser," siger Nina Christine Schwarz.
Fald på flere centrale uddannelser
Optagelsen på STEM- og IT-uddannelserne er ligeledes faldet med hhv. én og fire procent. Det vækker også bekymring hos Lederne, da netop disse fagområder er helt centrale for den teknologiske udvikling, digitaliseringen og den grønne omstilling"Vi står midt i en tid, hvor digitale kompetencer og teknologiforståelse er afgørende – både for vækst, innovation og samfundets omstilling. Derfor er det problematisk, at optaget på netop disse uddannelser falder," siger Nina Christine Schwarz.
Hun glæder sig dog over, at antallet af udenlandske studerende er steget med 16 procent sammenlignet med sidste år:
"Vi håber, at Danmark kan tiltrække flere internationale studerende – de bidrager med viden, perspektiver og vigtig arbejdskraft. Og det har vi stærkt brug for," siger Nina Christine Schwarz.