Regeringen har i dag præsenteret sit længe ventede uddannelsesudspil, som består af de nok største uddannelsesreformer i nyere tid.
Udspillet lægger blandt andet op til, at der skal oprettes 400 nye pladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på de såkaldte STEM-uddannelser (inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).
"Det er helt rigtigt set, at især STEM-uddannelserne på denne måde tilgodeses, da det er et af de områder, hvor danske virksomheder lider under alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft. 400 ekstra studiepladser fordelt over hele landet er dog kun en del af løsningen," siger Lars Bo Henriksen, politisk chef for uddannelse og ligestilling hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere.
"Tiltrækningen af de udenlandske studerende er første skridt. Men der er også behov for at sikre, at de efterfølgende får lettere adgang til at fortsætte og blive fastholdt på det danske arbejdsmarked," understreger han.
Tilvalg frem for tvang
Et andet centralt punkt i regeringens uddannelsesudspil er forslaget om indførelsen af den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX.
Det er positivt med en mere praksisrettet gymnasial uddannelse med et velfungerende ungdomsmiljø, som kan være mere attraktiv for studerende med interesser for praktiske færdigheder.
"EPX'en kan rumme et stort potentiale for at få flere unge til at vælge en erhvervs- og professionsuddannelse, og vi ser frem til at følge den nye uddannelse blive udfoldet. Men skal den blive en succes, kræver det, at unge tilvælger EPX-uddannelsen, fordi den er fagligt attraktiv, relevant og har gode rammer," siger Lars Bo Henriksen.
Regeringen ønsker i samme ombæring at hæve karakterkravet for at komme ind på HHX og STX til karakteren 6 Det vil sortere henholdsvis 25 og 16 procent af eleverne fra.
"På den måde risikerer vi at skabe et a- og et b-hold, hvor særligt drenge, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt elever fra ikke akademiske hjem får sværere ved at indfri deres potentiale i uddannelsessystemet. Også dem med lavere karakterer fra gymnasiet fuldfører en videregående uddannelse. Og ansporer vi til et kønsopdelt uddannelsessystem allerede på ungdomsuddannelserne, vil det brede sig til arbejdsmarkedet, som i sidste ende går glip af talent og den diversitet, som er helt nødvendig for at sikre den innovation, vi har så stor brug for," siger Lars Bo Henriksen.
"Vi ved fra Ledernes nylige generationsanalyse, at rigtig mange unge bliver mere motiverede i deres arbejde af at være en del af en mangfoldig arbejdsplads. Vi ved også, at de har det sværere på uddannelserne, når de er minoritetskøn. Ved at fjerne forudsætningerne for mangfoldige uddannelsesmiljøer på de videregående uddannelser vil virksomhedernes rekrutteringspulje skrumpe," siger Lars Bo Henriksen.
Endelig foreslår regeringen fri efteruddannelse til dem, som har en erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse.
"Livslang læring er godt, fordi det skærper arbejdsstyrkens kompetencer og samtidig kan være med til at løse manglen på kvalificeret arbejdskraft," understreger Lars Bo Henriksen.
Dokumentation:
Fakta om betydningen af et skærpet karakterkrav på de treårige gymnasiale uddannelser
Analyse, som viser, at mange fuldfører en videregående uddannelse trods lave gymnasiesnit
Analyse, som viser, at kønsminoriteter har større risiko for at droppe ud af en erhvervsuddannelse