Danmark er for dårlig til at få kvinderne ind på erhvervsuddannelserne

Det står skidt til med kønsfordelingen på erhvervsuddannelser, når man sammenligner Danmark med de øvrige OECD-lande. Det viser en analyse, som Lederne har lavet, på baggrund af tal fra OECD.

Ikke nok med at Danmark står til at mangle op i mod 85.000 faglærte allerede i 2025, så er vi også alt for dårlige til at få kvinder til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med andre lande.

Det viser en analyse, som Lederne har lavet på baggrund af tal fra den seneste rapport fra OECD, ’Education at a Glance’, som indeholder mange kvantitative indikatorer på uddannelsesområdet, der er internationalt sammenlignelige og derfor kan bruges til at illustrere Danmarks placering i en international sammenhæng.

Ledernes analyse viser, at Danmark placerer sig som det femte dårligste lande ud af 36 i OECD’s opgørelse, når det handler om at få lige mange unge mænd og kvinder ind på erhvervsuddannelserne – og placeringen er den samme, selv når man tager højde for kønsdemografien i de enkelte lande.

“Det er et problem, at så mange kvinder går uden om erhvervsuddannelser, når vi samtidig ved, at Danmark allerede om få år vil mangle op imod 85.000 faglærte”

Christina Laugesen, uddannelsespolitisk konsulent hos Lederne

For hver gang 100 danske unge mænd i alderen 15-24 år vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er der tilsvarende kun 62 unge kvinder, som gør det samme. I vores naboland Sverige er der til sammenligning 76 kvinder på erhvervsuddannelserne for hver 100 mænd.

Og det er et problem, mener Christina Laugesen, der er uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.

- Vi er i forvejen dårlige til at få unge mennesker til at vælge de erhvervsrettede uddannelser, men når vi kigger på kvinderne isoleret set, står det rigtig skidt til. Det er et problem, at så mange kvinder går uden om erhvervsuddannelser, når vi samtidig ved, at Danmark allerede om få år vil mangle op imod 85.000 faglærte, siger Christina Laugesen.

Derfor har vi brug for at gøre op med de kønsstereotype uddannelsesvalg og få skabt en bedre kønsbalance på erhvervsuddannelserne, mener Christina Laugesen.

- Det vil både skabe mere diversitet på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne og ikke mindst give danske virksomheder mulighed for at få den arbejdskraft, de efterspørger, siger hun.

Kvinder bliver tandklinikassistenter, mænd bliver elektrikere

Graver man et spadestik dybere i uddannelsestallene, er det tydeligt at se, at mange af uddannelserne er domineret af ét køn, viser Ledernes analyse.

Faktisk er mere halvdelen af alle erhvervsuddannelserne enkønnede i den forstand, at det ene køn udgør mere end 80 procent af eleverne – og heriblandt er langt størstedelen mandsdominerede. Kigger man på uddannelserne var der blandt de 84 erhvervsuddannelser med optag i 2018 50 af uddannelserne, som var enkønnede. Blandt disse var 38 mandsdomineret.

“Det ville være en kæmpe fordel af få flere kvinder ind på de mandsdominerede uddannelser og omvendt, så vi sikre os, at der ikke går talentmasse til spilde, fordi de unge bliver skræmt væk af et uddannelsesmiljø, hvor det ene køn er i overtal. ”

Christina Laugesen, uddannelsespolitisk konsulent hos Lederne

Eksempelvis udgjorde mændene 98 procent af alle eleverne i alderen 15-24 år på elektrikeruddannelse i 2018, mens kvinderne udgjorde 98 procent af alle de unge elever på tandklinikassistentuddannelsen.

- Kvinder bliver tandklinikassistenter eller frisører, mens mændene bliver elektrikere eller murere. Det er problematisk, at uddannelserne er så kønsopdelte, og det ville være en kæmpe fordel af få flere kvinder ind på de mandsdominerede uddannelser og omvendt, så vi sikre os, at der ikke går talentmasse til spilde, fordi de unge bliver skræmt væk af et uddannelsesmiljø, hvor det ene køn er i overtal. Derfor er det vigtigt, at vi udfordrer det kønsopdelte uddannelsessystem, så unge vælger efter talent og lyst - og ikke lader sig diktere af kønsstereotype normer, siger Christina Laugesen.

Dermed at det vigtigt, at der bliver foretaget en række initiativer, der både kan øge den samlede andel af unge, som vælger en erhvervsuddannelse samt øge antallet af kvinder på erhvervsuddannelserne.

- At vende udviklingen kræver mere end at der igangsættes kampagner, som kommunikerer, at bestemte fag, hverken er kvinde- eller mandefag. Der bør formuleres nationale måltal for en mere ligelig fordeling af kønnene på de enkelte uddannelser og at erhvervsskolerne årligt følger op. Derudover kan det også være nødvendigt med toninger af uddannelser, så de appellerer både til kvinder og mænd, siger Christina Laugesen.