Bonus for bæredygtighedESG rykker ind på danske lederes lønsedler

Udgivet: 25. august 2025

En ny rapport "Bonusmål der tæller – fra signal til forandring" viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år. Aflønning af ledere baseret på klimaindsats, ligestilling og medarbejdertrivsel er i stigende grad ved at blive normen i dansk erhvervsliv. Ny rapport viser, at flere virksomheder ikke blot taler om ESG – de belønner det.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets Tænketank og Lederne, og kombinerer en omfattende screening af C25-selskabers vederlagsrapporter med en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1.000 danske ledere.

Den viser bl.a.:

  • Kvaliteten af ESG-aflønningsmålene er steget – andelen af mål som er målbare og specifikke, er steget med 75% fra 2022 til 2024.
  • I 2024 blev der sat mere ambitiøse mål sammenlignet med 2023. I 2023 fik alle direktioner på nær én udbetalt fuld ESG-bonus. I 2024, hvor selskaberne også aflagde deres første CSRD-regnskab, var der otte selskaber, som ikke fik fuld bonus.
  • Blandt C25-virksomheder aflønnes direktionen mest efter ESG-KPI’erne ‘diversitet’ og ‘CO2-reduktion’.
  • 29% af de ledere, der i dag aflønnes ud fra ESG-mål, forventer en stigning i brugen af bæredygtighedsmæssige KPI’er. 12% af de ledere, der ikke aflønnes efter ESG-mål, arbejder i virksomheder, der måske overvejer at indføre ESG-mål i deres aflønning.

For at støtte virksomhederne i deres brug af ESG-aflønning, introducerer analysen fem centrale spørgsmål, bestyrelser og ledelser bør stille sig selv:

Fem overvejelser, som uddybes i rapporten:

  1. Formål. Hvad er formålet med jeres ESG-aflønning?
  2. Strategi og konkurrencekraft. Afspejler ESG-målene virksomhedens strategi?
  3. Transparens og troværdighed. Er ESG-målene klare – og kan de forsvares?
  4. Tidshorisont. Har vi den rette balance mellem hurtige gevinster og langsigtet forandring?
  5. Indflydelse. Har lederen indflydelse på sine ESG-mål?

Pressekontakt