Arbejdsløse indvandrere aktiveres for lidt

Socialdemokratiet har ad flere omgange luftet ønske om at indføre en regel om 37 timers ugentlig aktivering for alle indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse). Men en ny opgørelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation viser, at der er lang vej til det mål.

Arbejdsløse indvandrere aktiveres kun i meget begrænset omfang.

Værst ser det ud for aktivitetsparate, dvs. borgere, der ikke umiddelbart er klar til at få et job men som kan benytte sig af et tilbud om for eksempel virksomhedspraktik, løntilskud, kursus eller nytteindsats.

For aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var aktiveringsgraden blot 9,7 pct. i 2019. Det svarer til gennemsnitligt 3,6 timers aktivering om ugen.

Lidt bedre ser det ud for de jobparate, som gennemsnitligt modtog 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019, mens topscoren var ikke-vestlige indvandrere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse med 15,7 timers ugentlig aktivering.

Tallene overrasker cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, Niklas Praefke:

- Det er et meget lavt aktiveringsomfang, især hvis man ser det i lyset af ambitionen om 37 timers ugentlig aktivering. På den måde kan det sagtens være en god idé at se på, om aktiveringsomfanget kan øges for at få flere i arbejde.

Koster 58 offentlige kroner i timen

Hvis regeringens mål om 37 timers aktivering skal indfris, bliver det langtfra gratis. Beskæftigelsesministeriet har for nyligt estimeret, at gennemsnitsomkostningen pr. kontanthjælpsmodtager (inkl. overgangsydelsesmodtager) er ca. 112.034 kr. pr. fuldtidsaktiveret pr. år.

- Gevinsten skal selvfølgelig stå mål med omkostningerne. For os er det vigtigste ikke omfanget af aktivering, men typen af aktivering. Vi ved, at den virksomhedsrettede indsats virker bedst, når det gælder om at få personer i arbejde, så det er den type, vi gerne vil have mere af, siger Niklas Praefke.

Selvom den virksomhedsrettede indsats er den mest effektfulde form for aktivering, er det kun knap halvdelen af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere, som enten kommer i virksomhedspraktik eller ansættes med løntilskud.

- Hvis man politisk ønsker at øge omfanget af aktivering, så bliver vi nødt til at have en diskussion af, hvilken form for aktivering, vi skal bruge offentlige kroner på. Det vil være helt skævt blot, hvis det offentlige bruger flere penge på aktiveringsformer, der ikke rigtigt fører til beskæftigelse, siger Niklas Praefke.

Pressekontakt