I juli sidste år bliver dengang 36-årige Camilla Toxvig opsagt fra sit job som butikschef efter 14 års ansættelse i samme virksomhed. Forud går et særdeles hårdt forår.
”Jeg var så uheldig at blive gravid uden for livmoderen to gange i træk, og en måned efter faldt jeg af hesten og brækkede kravebenet. Bruddet virkede først ukompliceret, men viste sig senere at være skredet, så jeg skulle sygemeldes lidt længere,” fortæller Camilla Toxvig. Da Camilla Toxvig efter nogen tid får grønt lys af sin læge til at komme tilbage på deltid, siger hendes arbejdsgiver imidlertid nej tak.
”De ville først have mig tilbage, når jeg kunne komme på fuldtid, og jeg fik på fornemmelsen, at der var gang i noget. Så jeg tog fat i Lederne for at høre, om min arbejdsgiver kunne regne mine graviditeter uden for livmoderen med i 120 dages-reglen, og det svarede de klart nej til.”
120 dages-reglen bruges i vid udstrækning i det private til at afskedige medarbejdere med en måneds varsel på grund af 120 dages sygefravær eller mere.
Camilla bliver bedt om at fremskaffe en lægeerklæring på, hvornår hun kan komme tilbage på fuld tid, og det gør hun. Seks dage herefter bliver hun sagt op med en måneds varsel – på mail. Arbejdsgiveren henviser til 120 dages-reglen og regner graviditeterne uden for livmoderen med. Det er et chok for Camilla Toxvig, der i forvejen føler sig udsat.
”Jeg havde fundet ud af, at jeg ikke selv kunne få børn og skulle i fertilitetsbehandling, og i den sårbare situation havde jeg regnet med, at min arbejdsplads ville have min ryg efter 14 år. Jeg havde tillid til dem og blev utrolig skuffet,” siger Camilla Toxvig.
