Højtid eller ej, er det en god ide at holde sig ajour med de mest hyppige metoder for cybersvindel. 95% af alle sikkerhedsbrud sker nemlig på baggrund af menneskelige fejl.
Her får du et overblik over de mest brugte metoder, som svindlerne bruger.
Julen er en tid, hvor cybersvindlen stiger. Derfor vigtigt, at alle medarbejdere er bekendt med svindlernes metoder. Få et overblik over de hyppigste metoder.
Højtid eller ej, er det en god ide at holde sig ajour med de mest hyppige metoder for cybersvindel. 95% af alle sikkerhedsbrud sker nemlig på baggrund af menneskelige fejl.
Her får du et overblik over de mest brugte metoder, som svindlerne bruger.
Phishingmails er en af de hyppigste metoder hackere og IT-kriminelle anvender. Phishingmails er kendetegnet ved at svindlere udgiver sig for at være troværdige kilder fx kollegaer, kunder, kendte virksomheder eller myndigheder.
Phishingangreb kan være vanskelige at spotte, fordi IT-kriminelle på forhånd har udforsket virksomheden og derfor kan efterligne og anvende mange genkendelige elementer fra hverdagen. Samtidig har AI gjort det nemt at forfatte troværdige tekster.
Særlige metoder de IT-kriminelle bruger:
Phishingmails indeholder ofte tilbud, der virker for gode til at være sande, hvor afsenderen beder om at trykke på et link, åbne en fil eller opgive personlige eller finansielle informationer.
Klikker modtageren på linket eller responderer på mailen, kan det medføre installation af skadelige programmer.
Direktørsvindel, også kendt som CEO Fraud, sker, når IT-kriminelle hacker en e-mailkonto, så det ser ud som om, at mailen kommer fra direktøren eller andre betroede personer i virksomheden.
Direktørsvindel er et af de svindelnumre, der kan koste virksomheden rigtig mange penge. Vær derfor særlig opmærksom, hvis direktøren eller chefen beder om at:
Tjek altid personligt med afsenderen inden du foretager dig noget eller trykker på link i mailen.
Telefonsvindel bliver mere og mere udbredt og er et angreb, der camoufleres ved, at en telefonsvindler ringer eller sms’er og udgiver sig for at være en betroet kilde.
IT-kriminelle kan forfalske telefonnumre, så det ser troværdigt ud. De fortæller falske historier for at narre dig til at afgive personlige oplysninger eller overføre penge. De virker troværdige, fordi de på forhånd har researchet på virksomheden og på medarbejderne, og på den måde kan de referere til velkendte situationer og virksomhedens dagligdag.
Fakturabedrageri er også en velkendt angrebsmetode, hvor IT-kriminelle retter direkte henvendelse til virksomhedens regnskabsansvarlige via mail, sms eller over telefonen.
Svindlerne udgiver sig ofte for at være en af virksomhedens velkendte samarbejdspartnere, leverandører eller kreditorer og vil forsøge at få ændret kontonummer eller bankoplysninger på en aktuel faktura eller fremtidige betalinger.
Hvis du eller medarbejdere udsættes for cybersvindel, er det først og fremmest vigtigt at informere virksomhedens IT-afdeling eller IT-ansvarlige. Derefter er det en god ide at alle kollegaer også ved ved besked, og så de kan være ekstra opmærksom.