Lederne Kronjylland, Østjylland og Midt-Nord inviterer til en aften med Svend Brinkmann som med humor, filosofi og skarp faglighed sætter spørgsmålstegn ved tidens krav om konstant udvikling, selvoptimering og effektivitet. Med afsæt i det moderne arbejdslivs dilemmaer inviterer han til refleksion over, hvad vi egentlig ønsker af vores arbejde – og af hinanden.
For hvordan skaber vi et arbejdsliv med plads til menneskelig mangfoldighed – både dem, der skaber forandring, og dem, der får hverdagen til at fungere? Foredraget giver ikke færdige svar, men nye perspektiver og et stærkt afsæt for samtaler om trivsel, værdier og et mere meningsfuldt arbejdsliv.
Du får inspiration til at skabe mere ro, mening og arbejdsglæde - både for dig selv og dine medarbejdere - i en hverdag præget af højt tempo og konstant forandring.
Der serveres drikkevarer og lette snacks i forbindelse med arrangementet.