Sted
København S
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Dato og tid
Dato
5. november 2026
Tidspunkt
17:00 - 20:00
Tilmeldingsfrist
3. november 2026
Gratis
Er du nysgerrig på, hvad et Ledernetværk kan give dig – og samtidig klar til selv at bidrage aktivt? Kom til netværks-kickoff og bliv en del af et Ledernetværk.
Har du lyst til at sparre med andre ledere om de udfordringer og muligheder, du møder i din hverdag? Nu kan du tilmelde dig et nyt Ledernetværk hos Lederne. De nye netværk skydes i gang ved et fælles kickoff, hvor du møder de andre deltagere og er med til at lægge fundamentet for jeres netværk.
I et Ledernetværk får du et fortroligt fællesskab, hvor I kan dele erfaringer, få nye perspektiver og udvikle jer som ledere. Netværkene samles om ledelsesrelevante temaer, og uddannede netværksledere hjælper med at skabe rammerne for gode samtaler og udbytterige møder.
Dette kickoff er målrettet dig, der gerne vil være en del af et Ledernetværk. Når du tilmelder dig, skal du derfor samtidig tage stilling til, hvilket netværk du ønsker at deltage i. På dette kickoff lancerer vi netværkene Ledelse i praksis, Ledelse af digital transformation, Ledelse af fremtidens arbejdsplads samt Ledelse med plads til forskellighed.
Du kan læse mere om de aktuelle netværk nederst på siden.
En fælles start på dit nye netværk
På kickoff møder du de andre, der skal være med i netværket. I lærer hinanden at kende, taler om jeres forventninger og aftaler, hvordan I vil bruge netværket fremover.
På netværks-kickoff får du:
Et netværk, I skaber sammen
Et godt netværk bygger på, at alle bidrager. Du behøver ikke have svar på alt, men du skal have lyst til at dele dine erfaringer, lytte til andre og prioritere netværkets møder. Til gengæld får du et sted, hvor du kan vende ledelsesdilemmaer med andre, der kender lederrollen indefra.
Efter kickoff fortsætter I med at udvikle netværket sammen. Den uddannede netværksleder faciliterer møderne, mens alle deltagere er med til at gøre fællesskabet relevant og værdifuldt.
Du kan læse meget mere om netværk i Lederne her.
Tilmeld dig et nyt Ledernetværk og vær med, når vi skyder det i gang på kickoff den 5. november.
Vi skyder flere nye Ledernetværk i gang til et andet kickoff-arrangement den 21. oktober.
Læs mere og tilmeld dig her: Kickoff den 21. oktober

Så kan du finde sparring i vores karrierenetværk for ledige. Karrierenetværket er til dig, der er jobsøgende eller fritstillet og som er på udkig efter et fælleskab, ny viden om karriere og jobsøgning og værdifuld sparring.