Victor Hansen er praktikant hos Home of Carlsberg gennem Lederalliancen

Victor fik et vendepunkthos Home of Carlsberg

Alle fortjener en chance for at finde vej i livet – også dem, der ikke altid har fulgt de lige stier. Så enkel er idéen bag, at Home of Carlsberg har engageret sig i Lederalliancen. Og det er 21-årige Victor glad for.

Nogle unge mennesker har brug for en hånd i ryggen og en håndholdt indsats for at få erfaring, fællesskab og tro på egne evner, forklarer Tine Kastrup-Misir, som er direktør hos Home of Carlsberg – og én af virksomheder, der nu er en del af Lederalliancen.

Blandt bryggerheste, ølbar og en butik med specialøl er der fundet plads til 21-årige Victor.

Og faktisk har det slet ikke været svært, siger hun.

“Der er to ting, der har overrasket os,” siger Tine Kastrup-Misir.

“For det første hvor stort et aftryk det har sat hos alle medarbejderne, at vi bidrager til noget meningsfuldt. Og for det andet, hvor nemt det har været at komme i gang. Man skal bare gøre det. For det giver virkelig meget igen – både til de unge og til os som virksomhed.”

Home of Carlsberg er en del af Lederalliancen

Her fortæller direktør Tine Kastrup-Misir, praktikant Victor Hansen og mentor Emma Nathan om deres oplevelse af at være med i Lederalliancen.

For at komme bedst fra start besluttede de at etablere en mentorordning, hvor kolleger fungerer som personlige sparringspartnere for de unge, der skal finde deres plads, forklarer Tine Kastrup-Misir.

Den opgave bliver løftet af Emma Nathan, som lige fra start har været mentor for Victor. Og faktisk har det også vist sig at være en opgave, hun sætter stor pris på.

“Det har været utroligt givende for mig at være en del af mentorprogrammet. Jeg er stolt over, at vi har kunnet møde Victor og give ham plads. Det har været fantastisk at se Victor få succesoplevelser. Han ved, hvad han er god til, og vi ved, at vi kan regne med ham,” siger Emma Nathan.

Og følelsen er gengældt. Victor har nu arbejdet hos Home of Carlsberg i syv måneder. Han begyndte med fire timer om ugen – og er nu oppe på 12 timer, som mest bliver brugt i stedets Brand Store, hvor han blandt andet fylder op og henter varer.

“Det har været utroligt givende for mig at være en del af mentorprogrammet. Jeg er stolt over, at vi har kunnet møde Victor og give ham plads. Det har været fantastisk at se Victor få succesoplevelser. Han ved, hvad han er god til, og vi ved, at vi kan regne med ham.”

Emma Nathan, Omviser og mentor hos Home of Carlsberg

Samtidig er han efter eget ønske også begyndt i stedets bar. Og det er et stort skridt for Victor. Han er nemlig ikke vant til at udtrykke ønsker og behov. Men det gør han nu.

“Jeg har det så godt. Jeg har for første gang i mange år noget at stå op til, noget at glæde mig til – og nu også noget at drømme om,” siger Victor.

Oprindeligt drømte han om at begynde på et studie og tage en uddannelse. Men efter sin studentereksamen blev livet svært, og han blev diagnosticeret med autisme og ADHD. Lange gåture gav lidt struktur og afveksling, men han savnede et mere fast holdepunkt. Så hans far tog ham med på jobcenteret, hvor han blev præsenteret for mulighederne i Lederalliancen – og dermed Home of Carlsberg.

“Jeg var lidt bekymret for, om jeg kunne klare det. Men det kunne jeg. En masse frygt og bekymringer er forsvundet. Nu er jeg tryg og vil bare gerne have flere timer,” siger han.

Også hos direktør Tine Kastrup-Misir er der tilfredshed:

“Jeg er så stolt af den udvikling, Victor har været igennem. Og jeg må også sige, at jeg er stolt af Victors kolleger. For de har bare med største naturlighed taget imod Victor og skabt den stemning og de udfordringer, der har gjort, at han har udviklet sig så tydeligt,” siger hun og tilføjer, at det faktisk slet ikke har været svært.

Lederalliancen partnere

Vi står bag Lederalliancen

Lederalliancen er et samarbejde mellem Lederne, Videnshuset Cabi og Dansk Industri. Lederalliancens formål er at støtte de næsten 45.000 unge udenfor job og uddannelse i arbejde. Lederalliancen har modtaget støtte fra Tuborgfondet.