Jyskvagtcentral-contentheader-768x384

De unge kan godt mærke, at vi har tageten chance med dem

Hos Den Jyske Vagtcentral i Esbjerg var de vant til at tage unge med forskellige behov ind, men Lederalliancen gjorde det nemmere. Virksomheden fik nemlig en mere enkel indgang til kommunen og til at finde de rette unge, forklarer driftschef Erik Sørensen.

En af dem, der blev matchet, var 23-årige Mads, som aldrig rigtigt havde haft job og ikke var i uddannelse. Ifølge ham selv var hans største kompetence, at han var god til at game og god til at holde sig vågen. Og præcis dér så Erik Sørensen muligheder, fordi Vagtcentralen har stillinger, der foregår i nattetimerne og er skærmbaserede. De jobs kræver netop de koordineringskompetencer, som Mads har fra de mange timer, han har tilbragt med gaming.

”Vi skal som ledere tænke ud af boksen, hvis vi skal have unge som Mads med. Selvfølgelig var vi også bekymrede, da vi bevægede os ind på CSR-feltet. Og nogle fordomme blev også bekræftede, fordi nogle af de unge for eksempel havde meget sygefravær og svært ved at møde til tiden. Det duer jo ikke, og det taler vi med dem om. Vi har klare forventninger, og det mærker de,” siger Erik Sørensen.

“Jeg har så mange gode kolleger, og det er faktisk mere end bare et arbejde for mig”

Mads, ung i Lederalliancen

Dem levede Mads op til, og han fik hurtigt både vagter, amu-kurser og ansvar. I dag er han fastansat og føler sig med egne ord som en del af samfundet, fordi han har fået et formål og et arbejde, hvor der er brug for ham.

”Jeg har så gode kolleger, og det er faktisk mere end bare et arbejde for mig,” siger Mads. Det er både godt for ham, for samfundet, men også for arbejdspladsen, siger Erik Sørensen.

Har du spørgsmål til onboarding af unge på arbejdspladsen?

Cabi tilbyder alle virksomheder gratis råd og sparring om onboarding af unge og trivsel på arbejdspladsen. Kontakt Cabi direkte på telefon 8612 8855 eller skriv til cabi@cabiweb.dk. Har du spørgsmål til Lederalliancen? Kontakt da chefrådgiver Karen Bro på kbr@lho.dk.

”De unge kan godt mærke, at vi har taget en chance med dem. På den måde får vi nogle meget taknemmelige og loyale medarbejdere, der foretrækker at blive hos os. Det er en vigtig sidegevinst i en tid, hvor det er svært at finde arbejdskraft.”

Mads har også gode råd til både unge og de ledere, der overvejer springet ud i Lederalliancen:

”Gør det! Vær åben og vis tillid. Og til de unge som mig, så er mit råd, at de skal springe ud i det, selvom det måske ikke lige var det, man drømte om. Jobbet kan udvikle sig og på sigt åbne flere døre,” siger han.

Lederalliancen partnere

Vi står bag Lederalliancen

Lederalliancen er et samarbejde mellem Lederne, Videnshuset Cabi og Dansk Industri. Lederalliancens formål er at støtte de næsten 45.000 unge udenfor job og uddannelse i arbejde. Lederalliancen har modtaget støtte fra Tuborgfondet.