Sted
Online
Dato og tid
Dato
27. november 2026
Tidspunkt
09:00 - 10:30
Gratis
Oplægget varer cirka en time. Herefter er der sat 30 minutter af til en Q&A, hvor du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
Har du brug for inspiration til din jobsøgning? Webinaret giver dig en praktisk introduktion til ChatGPT, og du lærer, hvordan du kan bruge værktøjet til at skrive målrettede ansøgninger og CV’er ud fra jobopslag.
På dette webinar vil du blive introduceret til ChatGPT – både den gratis version og Plus-versionen.
Her vil karriererådgivere Lars Modvig Hesselberg og Birgitte Breving Christoffersen lære dig, hvordan du bruger værktøjet til at arbejde med promps (kommandoer), og give dig inspiration til, hvordan du kan bruge værktøjet til at skrive målrettede ansøgninger og CV'er.
For at få det bedste udbytte ud af webinaret anbefales det, at du har oprettet en profil hos OpenAI. Det er gratis.
Birgitte er karriererådgiver i Lederne. Hun har baggrund inden for ledelse som CEO og team- og projektleder, og er derudover uddannet cand. merc., hypnoterapeut samt Prince2 og LEAN-certificeret. Hun har solid erfaring som karriererådgiver og selvstændig terapeut. Birgitte har siden starten taget ChatGPT til sig.
Lars er også karriererådgiver i Lederne. Han har bred viden inden for bæredygtig udvikling, undervisning og ansvarlighed. Derudover har Lars mange års erfaring som leder i Forsvaret og som selvstændig inden for ledelses- og teamudvikling.