Styrk din ledertrivselgennem regenerativ praksis

Fremtidens ledelse kræver mere end effektivisering og KPI’er. På dette kursus lærer du regenerative greb, der styrker din og medarbejdernes trivsel og skaber langsigtede, holdbare resultater i en mere kompleks fremtid.

Vil du fremtidssikre dig selv som leder? Så skal du kunne levere på mere end bare resultater. Du skal nemlig også kunne skabe en arbejdsplads, hvor både du og dine medarbejdere trives, forretningen styrkes og organisationen bidrager positivt til både klima og samfund.

Netop det kan regenerativ ledelse hjælpe dig med. Ny dansk forskning viser nemlig, at den regenerative ledelsestilgang kan være med til at styrke din ledertrivsel, arbejdsglæde og medarbejdernes handlekraft, så du kan skabe forandringer, der flytter din organisation og dine medarbejderes trivsel i en positiv retning.

På dette kursus får du solid viden, indblik i de stærkeste danske cases/lederportrætter og konkrete metoder til praktisk at anvende regenerativ ledelse i din hverdag.

Kurset er til dig, der

  • vil gøre dig selv og din organisation klar til fremtidens krav og positionere jer blandt regenerative danske frontløbere
  • ønsker at skabe reelle, stærkt bæredygtige og langsigtede forandringer
  • har brug for nye perspektiver på din egen ledelsespraksis
  • gerne vil lære nyt, samtidig med at du arbejder med og løser en konkret udfordring fra din egen arbejdsplads i samråd med eksperter og andre ledere, fx samarbejde, opfyldelse af ESG-mål, stresssygemelding mv.
  • vil gå fra mental træthed, samarbejdsudfordringer og hastværk til overblik, energi og mening.
  • vil aktivere dine medarbejderes handlekraft som en vej til både leder- og medarbejdertrivsel.

PLACEHOLDERTILMELDING

Dit udbytte

Efter kurset kan du:

  • stille dig på forkant af markedet, udvikle og drive en fremtidssikret forretning, der øger din mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere
  • anvende konkrete metoder til at skabe trivsel og engagement i en travl hverdag både for dig selv og for dine medarbejdere
  • se din egen ledertrivsel, roller og balance i et nyt og mere nuanceret perspektiv
  • agere med klarhed og handlekraft i usikre tider
  • bruge faciliteringsgreb, som fordeler ansvar og styrker teamets evne til at omsætte beslutninger til handling – så du selv får frigivet mere tid
  • strukturere møder og processer mere enkelt, så din tid går til mere værdiskabende arbejde
  • se nye sammenhænge på tværs, der bidrager til de nødvendige adfærdsændringer indenfor ESG, trivsel og bæredygtighed.

“Det er så vigtigt for fremtidens arbejdspladser, at der bliver praktiseret regenerativ ledelse. Jeg forsøger så vidt muligt at efterleve principperne i hverdagen fra vores lederforløb med Signe og Louise – med stor succes for både medarbejdere og mig selv.”

Line Kjær Sigaard, souschef Digitale Kanaler, Udviklings- og forenklingsstyrelsen
Kursister-laver-opgaver--Expand-box---576x162

Kursets forløb

Kurset løber over tre dage. Undervisningen er bygget op om tre moduler, hvor du dels vil lære teorien bag regenerativ ledelse og dels vil blive trænet i at bruge regenerative principper, viden og metoder i din hverdag som leder.

Undervisningen tager udgangspunkt i forskning, konkrete metoder og eksempler fra erhvervslivet. Du modtager desuden bogen Regenerativ transformation på første dag. Bogen rummer en række praktiske metoder til arbejdet i hverdagen, og der vil være lidt læseopgaver mellem kursusdagene.

Modul 1: Ledertrivsel som drivkraft – mere overskud og bedre resultater

I en hverdag hvor du både skal være driftsansvarlig, sparringspartner, kulturbærer og problemløser, kan lederrollen hurtigt blive tung. Og det er netop her, regenerativ ledelse kan give dig værktøjer til at få energien tilbage og styrke engagementet, trivslen og resultaterne i din organisation og/eller dit team.

På det første modul får du viden om teorien bag regenerativ ledelse, og hvordan du konkret anvender den i praksis. Det handler nemlig ikke om at gøre “mere”, men om at lede på en måde, der skaber klarhed og overskud hos både dig og dine medarbejdere.

Mød dine undervisere

LouiseMoeller

Louise Møller

Louise er ejer af virksomheden Re-lab, er uddannet cand.mag. i læring og forandringsprocesser og har en master i positiv psykologi. Hun har 20 års erfaring som rådgiver og leder samt som CHRO i start-ups. Louise hjælper virksomheder med at skabe balance mellem menneskelige, økonomiske og klimamæssige hensyn og er derudover også en anerkendt forfatter, skribent og debattør.

SigneSkallToke

Signe Skall Toke

Signe er ejer af virksomheden Re-lab og har en baggrund som cand.scient.adm. med speciale i netværks- og organisationsteori samt efterfølgende specialisering i implementering og design thinking. Hun har en særdeles bred erfaring som forandringssansvarlig på tværs af brancher fra ministerier, fagbevægelse og den private sektor. Signe er herudover en anerkendt debattør, forfatter og skribent.

“Regeneration anvendt som en ledelsesfilosofi tager dig en tur op i luftballonen, og udfordrer dig på din egen forståelse af succes for din forretning. Jeg synes, det var interessant og bragte nyt i min forståelse af, hvad jeg kan skrue på som leder for at bidrage til den nødvendige forandring, vi er så langsomme til at indse og skabe. Vi skal helst lykkes med at skabe en verden, der kan overleve, og det handler om mere end CO2-regnskaber og trivselsmålinger.”

Jesper Jarmann, CEO i Kibodan

Har du spørgsmål til kurset?

Vores rådgivere er eksperter i at hjælpe dig i mål med din lederudvikling.

Ofte stillede spørgsmål

I tvivl om, hvilket kursus der er det rette for dig?

Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Relaterede kurservises via eventkalender