Føler du, at der er mere i ledelse end det, du har lært indtil nu?
Bevidst ledelse handler om, at du kan stå fast i dig selv som leder. Og at du kan lede med både tydelighed, integritet og menneskelig dybde.
I dette kursus tager vi udgangspunkt i, at ledelse ikke kun handler om, hvad du gør – men i høj grad om, hvordan du er til stede som leder. På kurset lærer du at inddrage krop, intuition og en dybere fornemmelse af retning i din ledelse.
Vi værner om ro, nærvær og fordybelse som en aktiv del af læringsrummet. Reel udvikling kræver mere end ny viden. Det kræver, at noget får lov at lande.