Lederne udnævner cheføkonom

13. april 2018

ae_portræt

 

Cand.oecon. Andreas Enghoff er blevet udnævnt til cheføkonom hos Lederne. Dermed fortsætter Lederne oprustningen i afdelingen for Politik & Presse, som blev etableret i efteråret 2017.

38-årige Andreas Enghoff kommer fra en stilling som specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriet og har før blandt andet været i Finansministeriet.

 

- Med udnævnelsen af Andreas Enghoff som cheføkonom får vi en endnu stærkere position inden for det politiske og økonomiske område som talerør for Ledernes flere end 115.000 medlemmer, fastslår direktør Henrik Bach Mortensen, der er chef for de 17 medarbejdere i afdelingen for Politik & Presse.

 

Andreas Enghoff glæder sig over udnævnelsen til cheføkonom og til det fortsatte arbejde med at sætte fokus på de muligheder, vi har i dansk økonomi og på det danske arbejdsmarked.

 

- Det går godt i dansk økonomi, og vi er nu på det højeste antal beskæftigede nogensinde. Det giver en masse muligheder. Med udsigt til mangel på arbejdskraft skal vi gribe de mange muligheder, der ligger i den hastige udvikling inden for teknologi og i en global, sammenhængende verden. Kun derved kan vi udvide opsvinget i dansk økonomi, siger Andreas Enghoff.

Kontaktoplysninger

Henrik Bach Mortensen
Direktør, Lederne
Telefon: 2491 9957
E-mail: hmo@lederne.dk

 

Andreas Enghoff
Cheføkonom, Lederne
Tlf.: 2267 1115
E-mail: aen@lederne.dk

Michael Monty
Pressechef, Lederne
Tlf.: 2428 2470
E-mail: mmo@lederne.dk