Mit Lederne

Udbetaling af dagpenge og efterløn ved juletid

Udbetaling af dagpenge og efterløn ved juletid

Vær sikker på at få dine dagpenge eller din efterløn i år. Husk, at du kan udfylde og indsende dit ydelseskort for december allerede fra den 19. december (og senest den 28. december, kl. 09.00), hvis du ønsker at få udbetalt dine dagpenge eller din efterløn inden nytår.

15. december 2022

På grund af helligdagene og årsskiftet skal vi have modtaget dit ydelseskort senest den 28. december kl. 9, for at vi kan nå at overføre pengene til dig inden årsskiftet.

Udfylder du dit ydelseskort senere end den 28. december kl. 9, kan vi ikke garantere, at du får dine penge i år. Du vil selvfølgelig få udbetalt dine dagpenge eller efterløn hurtigst muligt. Kommer pengene først til udbetaling i 2023, betyder det, at vi ikke kan benytte dit skattefradrag. Der vil blive beregnet skat med din trækprocent for 2023.

Se udbetalingskalender og dagpengesatser for 2023 

Se satser og kalender for efterløn 2023 

Særligt engangsbeløb i januar for efterlønsmodtagere
I september 2022 vedtog Folketinget, at blandt andet efterlønsmodtagere kan modtage et engangsbeløb på 2.000 kroner i januar 2023. Beløbet bliver givet som kompensation for stigende energipriser til medlemmer, som for perioden fra og med den 1. marts til og med den 31. marts 2022 helt eller delvist har modtaget efterløn. Beløbet udbetales af Udbetaling Danmark. Har du spørgsmål mv. til udbetalingen, skal du rette henvendelse til Udbetaling Danmark.

Læs mere på Borger.dk

Lederne A-kasse ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om dine dagpenge eller din efterløn, er du velkommen til at kontakte os.

Spørg om dagpenge

Spørg om efterløn