Når en ny topleder skal ansættes, forsvinder mændenes mod

26. marts 2018

70 procent af de nuværende og tidligere studerende på Copenhagen Business School mener, at mænd har bedre muligheder end kvinder for at blive topleder i Danmark. Kun 21 procent mener, at kvinder og mænd har lige gode muligheder. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne og CBS baseret på svar fra 713 nuværende og tidligere CBS-studerende.

Ifølge undersøgelsen vokser andelen, som mener, at mænd har de bedste topledermuligheder, yderligere, når man kun kigger på svarene fra de kvindelige respondenter. Blandt kvinderne er det således 78 procent, der har den opfattelse, at mænd som udgangspunkt er et skridt foran på vejen mod et toplederjob.

I et nyt debatindlæg på Finans.dk og lederne.dk kommenterer viceadministrerende direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard og Marianne Kirkegaard, CEO i CSM Bakery Solutions i USA og modtager af bestyrelsesprisen Women´s Board Award 2018, tendenserne i den nye undersøgelse.

De unge har krav på ærlighed om, hvad det kræver at bestride et indflydelsesrigtigt job – på godt og ondt

Viceadministrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris og CEO i CSM Bakery Solutions Marianne Kirkegaard

- Én ting er, at vi har en kæmpe udfordring i Danmark med at få flere kvinder ind i topledelser og bestyrelser. Men det må og skal være en øjenåbner i erhvervslivet at læse, at der blandt de unge hersker en opfattelse af, at mænd som udgangspunkt har bedre muligheder for at besætte toplederstillingerne. Hvorfor mener de ikke alle som én, at kvinder og mænd har lige gode muligheder? Svaret er desværre: Fordi mulighederne i dag ikke ér lige, fastslår Bodil Nordestgaard Ismiris og Marianne Kirkegaard i debatindlægget.

Nødvendigt med rollemodeller

For at rette op på den skæve fordeling i topledelse, mener de, at det er tvingende nødvendigt med flere rollemodeller, som unge under uddannelse kan spejle sig i, og som kan vise de unge, at man godt kan komme til tops som kvinde.

- Kunsten er blandt andet at vise, at selvom det er hårdt og tidskrævende at være topleder, betyder det ikke et fravalg af familie, børn og fritid. I stedet betyder det, at man skal være rigtig god til at prioritere og uddelegere – både i job- og privatlivet. De unge har krav på ærlighed om, hvad det kræver at bestride et indflydelsesrigtigt job – på godt og ondt, men uden at fastholde stereotyper og myter om alt det, man umuligt kan, blot fordi man er ambitiøs med sit job, skriver Bodil Nordestgaard Ismiris og Marianne Kirkegaard.

LÆS OGSÅ: Personlige kompetencer vejer tungest når ledere bliver ansat

- Men, fortsætter de, ligestillingsudfordringen blandt ledere handler ikke kun om behovet for rollemodeller og i tilknytning dertil det mod, som de unge kvinder skal finde frem, når de kaster sig ind i kampen med mændene om de mest attraktive stillinger i erhvervslivet. Der er nemlig fortsat et andet vigtigt og hidtil underbelyst problem, når det gælder den på alle mulige måder ulogiske manglende udnyttelse af de kvindelige ressourcer – og igen handler det om mod: Vores påstand er nemlig, at de mænd, som ansætter ledere på især øverste ledelsesniveau, mangler mod.

Bodil Nordestgaard Ismiris og Marianne Kirkegaard nævner, at man ofte med fuld berettigelse omtaler mænds mod, når det gælder om at træffe svære ledelsesmæssige beslutninger.

LÆS OGSÅ: Unge kvinder tvivler på at lederjob og familieliv kan kombineres

- Men når en ny chef skal ansættes, forsvinder modet til at træffe en uventet beslutning. Typisk ender rekrutteringen med, at de mandsdominerede bestyrelser og ledelser erstatter en mand med en anden mand. Det er det nemmeste og føles som det sikreste, mener Bodil Nordestgaard Ismiris og Marianne Kirkegaard.

Læs hele debatindlægget