Mit Lederne

Nyheder

Ledernes kommentar til Det Økonomiske Råds rapport

29. maj 2018

Danmark ude af krisen – tid til reformer

Lavkonjunkturen i kølvandet på finanskrisen er slut. Det Økonomiske Råd vurderer nu, at Danmark er i en neutral konjunktursituation. Frem mod 2025 skønner Det Økonomiske Råd (DØR) således, at BNP vil vokse med omkring 2,3 pct. i 2019 0g 2,0 pct. i 2020. Godt halvdelen af væksten kommer fra øget beskæftigelse.

Truslen om mangel på arbejdskraft er derfor en væsentlig vækstbremse for Danmark, konkluderer DØR. Derfor er Lederne enige med DØR i, at det er nu, vi skal igangsætte initiativer for at afbøde manglen på arbejdskraft de kommende år.

Til trods for, at Danmarks eksportmarkeder er i højkonjunktur, ser Lederne, væsentlige trusler for eksportmarkeder og verdenshandl. Her og nu skaber USA’s igangværende handelskrig med Kina og truslen om, at den breder sig, stor usikkerhed. Men også brexit vil kunne skabe usikkerhed for danske virksomheder de næste mange år. Danmark er en lille åben økonomi, som er dybt afhængig af en fri verdenshandel og har store fordele af lave toldsatser.

Finanspolitikken er overholdbar og man vil kunne øge offentlige udgifter eller sænke skatter med 20 mia. kr. Ifølge DØR kalder på en politisk prioritering. Det er Lederne enig i. Lederne mener, at regeringen og folketinget skal satse på reformer, der styrker økonomiens grundstrukturer, også selv om det i de første år tilsyneladende vil svække statens finanser. Det betyder, at flere unge skal have en uddannelse og samtidig skal uddannelserne målrettes til fremtidens arbejdsmarked.

Ifølge Ledernes vurdering, ligger DØRs forventninger til dansk økonomi til den positive sidel på grund af en relativt optimistisk forventning om en massiv fremgang i investeringerne de kommende år.

Rekord beskæftigelse

Beskæftigelsen sætter historiske rekorder og er steget med over 180.000 personer siden 2013. DØR venter, at beskæftigelsen vil stige yderligere med samlet 70.000 personer i 2018 og 2019. De mange reformer af bl.a. efterløn og folkepension har gennem de seneste årtier bidraget til en betydelig udvidelse af arbejdsstyrken, hvilket bidrager til, at arbejdsmarkedet ikke er så presset, som det ellers ville være i en tilsvarende konjunktursituation uden reformer. Dog venter DØR over en halvering af stigningen i arbejdsstyrken frem mod 2020. Beskæftigelsen i 2018 kommer over det strukturelle niveau og virksomhederne vil dermed kunne komme til at opleve mangel på arbejdskraft, lyder vurderingen fra DØR.

Mangel på arbejdskraft kan bremse konjunkturfremgangen

Lederne hilser selvfølgelig konjunktur og beskæftigelsesfremgangen velkommen. Som rapporten viser, bidrager beskæftigelsesfremgangen betydeligt til væksten. Lederne ser derfor med bekymring på det allerede stigende pres på arbejdsmarkedet. Virksomhederne mangler allerede faglærte medarbejdere og højt udannede specialister, som skal være med til at sætte mere gang i hjulene i virksomheden. Ledernes netop offentliggjorte konjunkturundersøgelse viser, at presset på arbejdsmarkedet stiger. Således vurderede knap 40 procent af lederne i undersøgelsen, at det generelt eller i en del tilfælde bliver vanskeligt at finde de nødvendige nye medarbejdere med en faglært eller videregående uddannelse.[1] For et år siden vurderede godt 30 pct. af lederne det var tilfældet.

Manglen på arbejdskraft viser sig endnu ikke i form af store lønstigninger, men Lederne vurderer at høje lønstigninger hurtigt kan opstå i takt med presset på arbejdsmarkedet bliver mere generelt. Normalt er der også en vis forsinkelse mellem, at der opstår pres på arbejdsmarkedet og når lønstigningerne viser sig.

DØR fremhæver da også, at presset på arbejdsmarkedet hurtigt kan komme tilbage, især hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft aftager eller hvis den ventede tilbagetrækningsalder ikke øges. DØR foreslår derfor, at arbejdsudbuddet skal øges via lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Konkret foreslår DØR:

  • Reduktion indkomstgrænse under beløbsordningen

  • Topskatten for udlændinge, der arbejder i Danmark fjernes de først fem år i landet.

    Lederne støtter de foreslåede forbedringer, selvom det grundlæggende er uacceptabelt at udlændinge i nogle tilfælde beskattes lempeligere end danskere. Desuden mener Lederne, at relevante jobfunktioner inden for brancher med stor mangel på arbejdskraft bør komme med under beløbsordningen f.eks. faglærte. Dertil mener Lederne, at der er en række administrative forbedringer, der besværliggør virksomhedernes adgang til udenlandsarbejdskraft fx lange sagsbehandlingstider, administrativt bøvl og hårde formelle krav til dokumentation.

    DØR peger også på andre kilder til at udvide arbejdsudbuddet. Således vil de 18-29 årige, som i dag vælger at tage en uddannelse kunne komme i spil, når presset på arbejdsmarkedet øges. Desuden vil de store årgange af dimittender, der bliver færdig i disse år være en væsentlig ressource, som vil kunne afhjælpe mangel på højtuddannede.

    DØR konkluderer, at fremgangen i beskæftigelsesgangen til dels kan tilskrives den gunstige konjunkturudvikling og til dels de seneste års politiske initiativer. Det er meget glædeligt. Sammen med konjunktursituationen mener Lederne, at det giver et håb om, at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet går den rigtige vej og de seneste års initiativer for at få flere flygtninge i job hjælper. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i denne gruppe er imidlertid stadig meget lav, fremhæver DØR. Fremgangen i beskæftigelsen for flygtninge skal derfor fortsat understøttes, mener Lederne.

    Endeligt mener Lederne, at der bør iværksættes nye initiativer, som fastholder seniorer på arbejdsmarkedet.

Gang i hjulene i verden og Danmark

Virksomhederne kan ifølge DØR se frem til et øget privatforbrug i takt med, at husholdningerne nedbringer deres gæld, men det er ikke kun herhjemme, der er gang i økonomien.

Højkonjunktur i vores samhandelslande giver gang i eksporten. Således skønner DØR, at væksten på vores eksportmarkeder bliver knap 2,7 pct. i 2018 aftagende til 2,0 pct. i 2020. Højkonjunkturen ventes dog at fortsætte i væsentlige samhandelslande som Tyskland, Sverige og USA. Det resulterer i, at den danske eksport ventes at stige med 2,9 pct. i år og 3,7 pct. i 2019, hvorefter eksporten aftager efterfølgende.

Sorte skyer hænger tungt over verdenshandlen

Lederne mener, at truslerne for eksportmarkeder og verdenshandel er forøget betydeligt. Truslerne fører til en øget usikkerhed om afsætningsmulighederne på Danmarks primære eksportmarkeder. Det kan efter Ledernes vurdering være med til, at give en væsentlig afmatning i eksporten og den danske vækst. DØR redegør meget godt for dem.

En af de største trusler for eksporten, vurderer Lederne til især at være den spirende handels krig i gangsat af USA. DØR peger på, at toldsatserne siden 1990’erne er reduceret i de fleste økonomier. Således er de gennemsnitlige toldsatser i EU er reduceret fra 6 pct. i 1990 til 2 pct. i 2015, mens Kina og Brasilien har reduceret deres satser fra en meget højere niveau. Danmark er en lille åben økonomi, som er dybt afhængig af en fri verdenshandel og har derfor haft store fordele af de laver toldsatser.

Lederne ser imidlertid med bekymring på, at den igangværende handelskrig mellem Kina og USA risikerer at blive optrappet og brede sig til Canada, Mexico, EU, hvor USA ønsker at indføre importtold på visse varer. Kina har reageret med øget toldsatser, der importeres fra USA, hvilket igen har fået USA til at pålægge yderligere import told på vare fra Kina. DØR konkludere, at risikoen for brugen af toldbarrierer igen vokser.

Ikke nok med usikkerhed om en protektionistisk handelskrig vurderer Lederne, at der fortsat er betydelig usikkerhed forbundet med, hvordan Danmarks adgang til Storbritanniens markeder vil blive i fremtiden.

Lederne imødeser meget store vanskeligheder forbundet med Storbritanniens udmeldelse af EU. Det er ikke kun forhandlingerne med kommissionen, der er problematiske. Lederne ser ingen lette løsninger for brexit. Selve implementeringen af en fuldstændig løsrivelse af EU bliver meget svær for Storbritannien. Endvidere må det forventes, at Storbritannien kommer til at væbne sig med tålmodighed da man kan vente en lang overgangsperiode til en fuldgyldig udmeldelse. Alt sammen forbundet med usikkerhed for danske virksomheder.

DØR har for høje investeringsforventninger

DØR venter en betydelig vækst i investeringerne. Investeringerne har efter finanskrisen været lave, mens beskæftigelsen de seneste år har været stigende. Forholdet mellem mængden af kapital i virksomhederne og beskæftigelsen er derfor faldet til under det historiske niveau. DØR vurder, at dette forhold vil normaliseres som følge af øgede erhvervsinvesteringer på omkring 3½ pct. de kommende år. De forøgede investeringer vil ifølge fremskrivningen smitte af på produktiviteten, som ventes at vokse relativt stærkt fra 2019.

Det er svært for Lederne at se det netop er lige nu, at investeringerne skal komme i gang igen. Ledernes konjunkturundersøgelse viser således, at ca. 44 pct. af de spurgte ledere forventer øgede investeringer i 2. halvår 2018. Det er imidlertid ikke meget anderledes end da Lederne for et år siden spurgte om forventningerne til investeringer for 2. halvår 2017. Her vurderede 43 pct. af lederne, at investeringerne ville stige.

Finanspolitikken skal ikke bidrage til væksten

DØR anbefaler, at finanspolitikken i den nuværende konjunktursituation bidrager til at dæmpe væksten. Derfor vurderer DØR, at regeringens planlagte stramninger af finanspolitikken i 2019 skal gennemføres. Således forudsætter DØR en vækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. i 2018 og 0,3 pct. i 2019. Der er med andre ord ikke plads til ufinansierede skattelettelser eller forøgede offentlige udgifter.

På længere sigt er finanspolitikken overholdbar, hvilket ifølge DØR betyder, at skatter permanent kan lettes for godt 20 mia. kr. Det er imidlertid ikke tilrådeligt at gøre i den nuværende konjunktursituation.

Regering og folketing skal samles om ny økonomisk plan

DØR peger på, at den overholdbare finanspolitik kalder på politiske prioriteringer. Lederne opfordrer i lighed med DØR, regering og folketing til tage pejling af det nye udgangspunkt og samles om en økonomisk plan, som kan styrke den økonomiske vækst og velstand.

Lederne foreslår, at der afsættes yderligere ressourcer til at styrke produktiviteten og dermed væksten bl.a. gennem målrettede uddannelsesinitiativer.

I kølvandet på efterårets trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse mener Lederne, at aftalen bør suppleres med en forstærket indsats for videregående efter- og lederuddannelse. Effektiv ledelse i virksomhederne bliver stadig vigtigere i et samfund med stadig hastigere udvikling og forandring. Samtidig er der behov for, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det handler både om at forstærke omstillingen af ungdomsuddannelserne i retning af erhvervsuddannelser og STEM-kompetencer, men også skabe effektive rammer for de 100 nye institutioner for Forberedende Grunduddannelse.

Det bør også prioriteres at styrke de økonomiske tilskyndelser til at udbyde sin arbejdskraft til virksomhederne. Derfor foreslår Lederne, at beskæftigelsesfradraget øges og marginalskaterne lempes.

DØR viser desuden, at det kun er en meget begrænset årrække, at Danmarks ”hængekøje-problem” i realiteten kan være et problem. Samtidig kan der på kortere sigt være store skatteindtægter fra en fremrykket indregning af pensionsbeskatningen.. Desuden peger DØR på, at vi stiller større krav til os selv gennem den danske budgetlov, end reglerne i EU foreskriver.

I Lederne mener vi, at vi skal satse på reformer, der styrker økonomiens grundstrukturer, også selv om det i de første år tilsyneladende vil svække statens finanser.