Gratis ledelseskonference: Digital ledelsesudvikling

Lederrollen er i hastig forandring. Digitalisering stiller nye krav til ledere og ledelse, og et af tidens vigtigste konkurrenceparametre er evnen til at mestre den digitale omstilling. Kom til gratis online-konference den 16. marts og bliv klogere på digital ledelsesudvikling.

05. marts 2021

Er du klar til digitalisering i din virksomhed og i din ledelsesgerning? 

Da vi i Lederne spurgte vores medlemmer, svarede 69%, at de ikke var sikre på, hvordan de skal håndtere forandringerne i deres virksomhed inden for de næste tre år. 

Manglende kompetencer og parathed vurderes af ledere som de største årsager bag. Med afsæt i ekspertviden fra Ledernes Digitale Tænketank afholder Lederne derfor i samarbejde med CBS, KU og AU en online konference, hvor vi sætter fokus på, hvordan digital ledelsesudvikling kan give dig konkrete værktøjer og inspiration til din ledelsesgerning. 

Du får indsigt i den nyeste forskning på området og bliver præsenteret for konkrete erfaringer med brug af digitale redskaber til udvikling af ledelse. På konferencen vil både ledere, rådgivere og forskere være til stede og dele viden og indsigter på tværs.

Tilmelding

Konferencen løber af stablen den 16. marts 2021. kl. 8.30-10.00. Tilmeld dig senest den 12. marts.

Læs mere her og tilmeld dig

Mød nogle af indlægsholderne

Birgitte Alstrøm, ledelsesrådgiver hos Lederne

Oplever du som leder udfordringer ved de forandringer, som digitaliseringen medfører? Så er du ikke alene. Som ledelsesrådgiver hos Lederne, møder Birgitte Alstrøm mange ledere, der er på ukendt terræn i takt med digitaliseringens udvikling. Få her en forsmag på noget af det, du kan høre hende fortælle på konferencen.