Bliv klogere på sygefravær

Sygefraværskonference om det påvirkelige sygefravær; fra viden til handling.

01. april 2019

I maj afholder Ledernes Hovedorganisation og Cabi to steder i landet en stor konference om sygefravær. På årets konference sætter vi fokus på, hvad man som leder og HR professionel kan gøre for at påvirke det fravær, der ikke skyldes almindeligt sygdom som fx forkølelse eller influenza.

I gennemsnit er 3,7% af de danske lønmodtagere fraværende fra arbejde hver dag, hvilket svarer til 8,6 dages sygefravær pr. fuldtidsansat på et år (NFA, 2017). En del af dette sygefravær er påvirkeligt.

Vær med, når førende eksperter, topledere og læge Charlotte Bøving kommer med deres bud på initiativer, der kan fremme et lavere sygefravær. Hvordan kan simple adfærdsændringer få stor positiv effekt? Hvordan forholder man sig, når en medarbejder bliver alvorligt syg? Og hvad har det af betydning, om arbejdspladsen har en individuel eller kollektiv tilgang til sygefravær?

Dagens oplægsholdere sætter spot på, hvordan indsatser kan forankres på alle niveauer i organisationen. Rutiner, processer og kultur omkring sygefravær samt ledelsesmæssigt fokus er nogle af de parametre, vi ved, er helt centrale at arbejde med. Det bliver en aktiv dag med fokus på konkrete strategier og praktiske værktøjer og metoder, hvor du får mulighed for at afprøve konkrete værktøjer og sparre med andre ledere og HR professionelle.

Konferencen henvender sig til ledere, HR- og arbejdsmiljøansvarlige i virksomheder af alle størrelser.

Konferencen finder sted 20. maj i Aarhus og 22. maj i København – begge dage fra kl. 8.30-16.00. Tilmeldingsfrist d. 8. maj.

Tilmeld dig konferencen i Aarhus her

Tilmeld dig konferencen i København her